Holger Schou roser partiformand men savner politisk retning

Mette Frederiksen får roser af Holger Schou roser for sin tale på Socialdemokraternes årlige kongres. Men borgmesteren savner en klar politisk retning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, høster roser for sin tale på partiets årlige kongres i Aalborg.

Men talen er ikke en ubetinget succes.

Det mener i hvert fald Holger Schou Rasmussen, der er borgmester i Lolland Kommune.

- Jeg savner stadig meget nogle klare politiske meldinger og retninger samt et rent program for, hvor hun vil trække Danmark hen.

- Hun har sagt, at det vil hun bruge tid på med sin nye ledelse for at finde den vej, og der vil hun bruge baglandet og hele vores organisation, og det er et godt signal, siger Holger Schou Rasmussen.

Lolland-borgmesteren synes, at Mette Frederiksen er kommet fra godt start i sit nye job som partiformand, og nu ser han gerne, at formanden tager det næste skridt.

- Hun har sat sig ind som kriger og leder, men nu skal vi have et partiprogram ned på skrift, og der skal hun selvfølgelig ud og høre til borgmestrene, til hele landet, og til dem med indsigt, der ved hvilke udfordringer, vi står overfor.

- Hun skal levere en samlet pakke, og det tror jeg, hun gør til næste kongres, siger han og understreger, at Mette Frederiksen er den bedst mulige formand for partiet.

/ritzau/


Nyhedsoverblik