Holeby: Datter erkender at have affyret skud

En 58-årig mand blev i nat ramt af skud i den ene overarm, da han opholdt sig på sin bopæl på Lolland. En 37-årig kvinde erkender at have affyret skud mod ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 58-årig mand blev kort før klokken 0.30 i nat ramt af skud i den ene overarm, da han opholdt sig på sin bopæl i Holeby-området på Lolland.

Mandens 37-årige datter har erkendt at have affyret et skud fra et jagtgevær mod manden. 

 
- Der er jo tale om en ulykkelig familietragedie, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
 
Indlagt på psykiatrihospital
Ved et grundlovsforhør i Retten I Nykøbing F. fredag formiddag blev datteren varetægtsfængslet frem til 12. august. 

Det sker i surrogat på psykiatrihospitalet Oringe i Vordingborg,

 
- Hun forholdte sig ikke til selve sigtelsen for forsøg på manddrab, men har erkendt overfor os i afhøringen, at det var hende, der affyrrede geværet, siger Søren Ravn-Nielsen.
 
Både datteren og mandens 57-årige kone blev kort efter skudepisoden anholdt og begge sigtet for drabsforsøg.

 

Efter afhørringen i formiddag blev mandens kone dog løsladt igen af politiet..

 
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan ikke endnu sige noget om motivet til drabsforsøget.
 
Den 58-årige mand er fortsat indlagt, men han er uden for livsfare.
 


Nyhedsoverblik