Holder øje med olieforurening efter forlis

Marinestaben vurderer, om der er risiko for olieudslip efter et forlis lørdag morgen ved Femø. En person måtte efter forliset reddes i helikopter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Marinestaben arbejder lørdag på at vurdere risikoen for olieudslip, efter en lodsbåd sank lørdag morgen ved Femø nord for Lolland.

Det oplyser Vagtholdslederen ved marinestaben.

- Vi er ved at undersøge, hvor meget olie der er i skibets tanke – og det kan godt blive aktuelt at sende dykkere ned til skibet for at tømme tankene, oplyser han til TV ØST.

Lørdag formiddag var vurderingen dog, at der ikke er umiddelbar bare for ’bekæmp-bare’ olieudslip.

Lodsbåden kom i havsnød og sank omkring klokken 7.30 lørdag morgen. Den enlige sejler valgte derfor at søge tilflugt i sin redningsflåde, og lodsbåden sank kort efter og ligger nu på op mod 10 meters dybde.

- Vi advarer sejlere med større dybgang mod at sejle hen over stedet. Vi har derfor udsendt en navigationsadvarsel og vi arbejder på at sætte en bøje op på stedet, siger vagtholdslederen, der ikke kan sige noget om, om lodsbåden på et senere tidspunkt vil blive forsøgt bjærget.

Sejleren blev efterfølgende reddet af en redningshelikopter, og meldingen er, at han er sluppet fra episoden uden fysiske skader.


Nyhedsoverblik