Højesteret fordobler fredag straffen i en sag om bombetrusler mod Lalandia.
En ung mand idømmes seks måneders fængsel, hvoraf fire måneder gøres betinget.
Tidligere mente Østre Landsret, at fængsel i tre måneder var den rigtige sanktion.
Med afgørelsen følger dommerne kravet fra anklagemyndigheden, som havde ønsket sig en væsentlig skærpelse af straffen.
Især i de tilfælde, hvor mange mennesker generes, og hvor myndighederne må bruge store ressourcer.
I sagen fra Lolland truede den dengang 18-årige mand tre gange med en bombesprængning.
Politiet brugte 500 arbejdstimer på sagen, og Lalandia mistede næsten en halv million kroner.
Den unge mand var ansat i feriecentret. Han ønskede at opnå anerkendelse af sine chefer, har han forklaret.
/ritzau/
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.