Hjort og Pape har løsning klar: Soldater skal aflaste politiet

Regeringen har besluttet, at Forsvaret skal hjælpe politiet, så flere betjente kan sikre tryghed på gaden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en prioritet for regeringen at få aflastet det danske politi ved grænsen, der er hårdt presset på grund af bevogtningsopgaver, grænsekontrol og bandekrig.

Det gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) klart på Venstres sommergruppemøde i august.

- Regeringen har besluttet, at Forsvaret skal hjælpe politiet, så vi får flere folk til at løse de vigtige opgaver med at sikre tryghed på gader og stræder, sagde Løkke.

- Med Forsvarets hjælp kan vi frigøre politibetjente til andre vigtige opgaver.

Nu er justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) klar med en løsning for, hvordan det skal ske i praksis.

Den præsenteres på et pressemøde fredag klokken 12.30 i Justitsministeriet.

DF: Politikadetter skal også bevogte den danske grænse

Dansk Folkeparti har længe ønsket at få sat soldater ind, som kan aflaste politiet. Både ved grænsen, men også i forhold til bevogtningsopgaver i eksempelvis København.

Især sidstnævnte giver mest mening, vurderer DF's retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

- Det er oplagt, at bevogtningsopgaverne i hovedstadsområdet i den kommende tid varetages af de folk, som er i Forsvaret, siger han.

DF'eren henviser til, at det er ikke kun Forsvaret, der skal hjælpe politiet. Det er også meningen, at et hold på 53 nyuddannede politikadetter skal være med til at bevogte den danske grænse.

Hvor mange soldater skal aflaste politiet?

Men forhandlingerne om, hvilke vilkår politikadetterne skal arbejde på, er gået i hårdknude. Derfor er de endnu ikke blevet sat ind.

Peter Kofod Poulsen håber på en snarlig løsning omkring politikadetterne. I forvejen aflaster Hjemmeværnet politiet med grænsekontrollen, minder han om.

Grænsekontrol politi lastbil
Læs også
Støjberg: EU afgør ikke om grænsekontrol skal fortsætte
Grænsekontrol politi lastbil
Læs også
Støjberg: EU afgør ikke om grænsekontrol skal fortsætte

Derfor vil det altså give mest mening at få soldater til at tage sig af bevogtningsopgaver, mener DF'eren.

Nu er spørgsmålet, hvor mange soldater der skal sættes af til at aflaste politiet.

- Det er svært at sætte et tal på. Det er politiets opgave. Står det til os, er det et anseeligt antal. Men måske et par hundrede betjentårsværk i alt. Men det er et skøn, siger Peter Kofod Poulsen.

 


Nyhedsoverblik