Hel skole sendt hjem – vikar konstateret smittet med coronavirus

Samtlige elever og medarbejdere på Søllested Skole på Lolland er sendt hjem, efter en vikar på skolen er konstateret smittet med coronavirus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En vikar på Søllested Skole, Landsbyordning på Lolland er blevet konstateret positiv med covid-19.

Derfor er hele skolen og alt personalet blevet sendt hjem fredag formiddag. Det drejer sig om 125 elever og 20 ansatte.

quote Alle er sendt hjem, indtil de kan komme tilbage og fremvise en negativ test

Espen Andersen, sektorchef for Lolland Kommune skole og dagtilbud

- Skolen er lukket her i efterårsferien og alle er sendt hjem, indtil de kan komme tilbage og fremvise en negativ test, siger sektorchef for Lolland Kommune skole og dagtilbud Espen Andersen til TV2 ØST.

Læs også
Alle klasselokaler på skolen blev tømt for indhold og bygget op på en ny måde
Læs også
Alle klasselokaler på skolen blev tømt for indhold og bygget op på en ny måde

Ifølge chefen for skole og dagtilbud er vikaren dog ikke blevet smittet på skolen.

- Som jeg har hørt det har vedkommende været til et arrangement i Rødby i fredags, hvor vedkommende er blevet smittet. 

Elever var på vej på motionsløb

Skolens ledelse fik beskeden om, at vikaren var konstateret smittet fredag morgen klokken 09.00, så de nåede at sende alle elever hjem, inden de skulle ud på den planlagte, årlige motionsdag.

- Vi havde heldigvis ikke nået at sende dem ud på motionsløb på alle mulige planlagte ruter. Forældrene har været rigtig gode til at bakke op og sørge for at få dem hentet, siger skoleleder Bitten Maria Bendtsen.

- Her til middag havde vi kun to elever tilbage.

Normalt når en lærer eller elev bliver konstateret smittet med coronavirus, har det været kotume at sende en enkelt klasse eller to hjem, men i dette tilfælde er der tale om en smittet vikar, og derfor er situationen en anden.

- I samråd med sundhedsmyndighederne og beredskabet i Lolland Kommune blev vi enige om at sende alle hjem, fordi vikaren har været i flere klasser, siger skoleleder Bitten Maria Bendtsen.

Alle anbefales at gå i selvisolation

Alle anbefales at gå i selvisolation og få taget en test fra fjerdedagen fra dags dato, det vil sige på tirsdag, fortæller Bitten Maria Bendtsen.

- Lige nu er vi i gang med smitteopsporing i forhold til, hvem der er nære kontakter, for så skal de kontaktes, og det skal håndteres på en anden måde.

SFO’en er lukket mandag, tirsdag og onsdag. Dem der er tilmeldt SFO'en, kan dog komme afsted torsdag og fredag, hvis de har en negativ test, de kan fremvise.

Børnehave og dagpleje er ikke påvirket af situationen.


Nyhedsoverblik