Arkiv jagter gamle madkasser og ølflasker

Fire unikke stole fra Nakskov Skibsværfts marketenderi har sendt lokalhistorisk arkiv ud på en ny jagt.

Hvis du ligger inde med madkasser eller ølflasker, der har forbindelse til medarbejderne på Nakskov Skibsværft, så hører Nakskov Lokalhistoriske Arkiv gerne fra dig.

quote Det kunne også være sjovt, hvis nogle har ølflasker fra Maribo Bryghus eller Nykøbing Bryghus

Heidi Pfeffer, arkivleder ved Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Arkivet har nemlig været så heldige at få fingrene i fire unikke stole, der i løbet af halvfjerdserne og firserne har været i brug i Nakskov Skibsværfts marketenderi Tutten

Stolene passer perfekt ind i en kommende udstilling om livet og kulturen på Nakskov Skibsværft – men de mangler noget, før præsentationen af stolene bliver komplet.

Maskinarbejdere under en pause i marketenderiet i 1983.
Maskinarbejdere under en pause i marketenderiet i 1983. Foto: Per Klaaby

- Under sædet er der en holder, hvor der kan ligge en madkasse eller en taske, og der er også plads til en termokande eller øl. 

- Det kunne jo være sjovt, hvis vi kunne få fat i nogle af de ting fra den tid, så historien om stolene bliver så intakt som muligt, siger Heidi Pfeffer, arkivleder ved Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

Lollands største arbejdsplads

  • Nakskov Skibsværft blev grundlagt i 1916 af Østasiatisk Kompagni, hvis stifter H.N. Andersen var født i byen.

  • Værftet blev Danmarks femtestørste værft og var med cirka 2.200 ansatte i 1960'erne den største arbejdsplads på Lolland.

  • Der blev bygget mange store fragtskibe og DSB lod flere af sine færger bygge på Nakskov Skibsværft.

  • Værftet fungerede frem til 1987. Her fik lukningen store konsekvenser for Lolland og særligt i Nakskov, hvor mange mistede deres arbejde.

Kilde: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

Derfor har Nakskov Lokalhistoriske Arkiv nu rakt ud på Facebook i håb om, at der er nogen, der har gemt tingene fra enten deres egen eller deres forældres tid på værftet.

Marketenderiet cirka 1968.
Marketenderiet cirka 1968. Foto: Thomas Hald/Nakskov lokalhistoriske Arkiv.

- Hvis man for eksempel ved, at ens far havde lige præcis den madkasse, da han arbejdede på værftet, så kunne det jo være sjovt at have netop den liggende under stolen.

- Det kunne også være sjovt, hvis nogle har ølflasker fra Maribo Bryghus eller Nykøbing Bryghus eller nogle andre af de lokale øl, som ikke findes mere, siger hun.

Stolene står foreløbig foran de malerier fra "Tutten", som er hængt op i det område af arkivets læsesal, som åbner d. 9. november med udstillingen om livet  og kulturen på Nakskov Skibsværft.
Stolene står foreløbig foran de malerier fra "Tutten", som er hængt op i det område af arkivets læsesal, som åbner d. 9. november med udstillingen om livet og kulturen på Nakskov Skibsværft. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Udstillingen om Nakskov Skibsværft åbner på arkivet den 9. november. 

Ligger man inde med en eller flere ting fra skibsværftet, som man kunne tænke sig at donere til udstillingen, skal det være leveret til arkivet senest den 1. oktober. 

Marketenderiet 1976.
Marketenderiet 1976. Foto: Thomas Hald/Nakskov lokalhistoriske Arkiv.

Skibsværftet blev Danmarks femtestørste værft og var med cirka 2.200 ansatte i 1960'erne den største arbejdsplads på Lolland.

Værftet fungerede frem til 1987. Her fik lukningen store konsekvenser for Lolland og særligt i Nakskov, hvor mange mistede deres arbejde.


Nyhedsoverblik