Vi var som to ure, der blev stillet ind efter hinanden.
Cirka sådan beskrev digteren Emanuel Goldstein sit møde med den norske maler Edvard Munch.
De to kunstnere mødtes i Paris i 1889 og blev hurtigt gode venner, fortæller Anne Højer Petersen, der er direktør for Fuglsang Kunstmuseum, hvor man lige nu kan se en udstilling om digteren fra Lolland og maleren fra Norge. Hun kalder de to mænd for soul mates.
Da Fuglsang Kunstmuseum besluttede at lave en udstilling med træsnit af Edvard Munch og digte af Emanuel Goldstein, viste det sig, at det var svært at finde billeder og informationer om digteren fra Lolland.
Han blev aldrig anerkendt i sin samtid, og de vigtigste kilder om hans liv er den brevveksling, han havde med den verdensberømte maler. Men gennem annoncer i aviser og på sociale medier fandt museet frem til mere viden om Munchs gode ven fra Danmark.
Fra Nakskov til Paris
Emanuel Goldstein blev født i Nakskov i 1862. Begge hans forældre var jøder, moren, med fornavnet Rose, var fra Sakskøbing, mens faren oprindeligt var fra Tyskland.
Goldsteins far drev en succesfuld forretning, hvor han solgte pels engros, og det betød, at digteren hele sit liv kunne leve af de penge, han fik af sin far hver måned.
Artiklen fortsætter under billedet.
Da Emanuel Goldstein blev 18 år, flyttede familien fra Nakskov til København, hvor digteren også døde af den spanske syge i 1921.
Goldstein havde det for let
I slutningen af 1800-tallet mødte Emanuel Goldstein den norske maler Edvard Munch på et ophold i Paris. Det møde kom til at få stor betydning for digteren fra Lolland.
- De lignede hinanden, fortæller Liza Kaaring, der er museumsinspektør på Fuglsang Kunstmuseum.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Begge havde fået deres hjerte knust, og der var ingen af dem, der kunne gøre sig fri af det. Det bliver også et motiv i begges kunst, fortæller museumsinspektøren.
Digteren og maleren skrev breve til hinanden ind til Goldsteins død, og det var ikke kun deres ulykkelige oplevelser med kvinder, der bandt de to mænd sammen.
Begge havde det, man dengang kaldte et skrøbeligt sind, og de var også plagede af fysiske sygdomme.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Men Munch brugte sin sygdom i kunsten, forklarer Liza Kaaring.
- Han havde brug for sin sygdom, mens Goldstein gav efter for den, siger hun og fortæller, at digteren fra Lolland brugte meget af sin tid på sanatorier og rejser, der skulle hjælpe på hans dårlige helbred.
Det var ikke nødvendigt for Goldstein at tjene penge på sin kunst. Farens gode forretning betalte for rejserne, og er måske grunden til, at det aldrig blev til mere end tre digtsamlinger.
- Goldstein var ikke særlig produktiv, og det har nok at gøre med hans dårlige nerver, men så havde han det nok også lidt for nemt, siger museumsinspektøren.
Digte illustreret af Edvard Munch
Udover de tre digtsamlinger og nogle enkelte oversættelser af romaner fra fransk til dansk arbejdede Emanuel Goldstein i en periode som journalist. Blandt andet på Socialdemokraten.
Det var Munch, der opfordrede Emanuel Goldstein til at udgive sine digte under eget navn, han havde ellers i første omgang udgivet dem under pseudonymerne Alexander Herz og Hugo Falck.
Hans hovedværk hed Vekselspillet, og det blev genudgivet under eget navn og med titlen Alruner. Alruner blev dedikeret til Edvard Munch, og den indeholder en illustration af hans motiv Melankoli.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sammen udviklede de to kunstnere sig fra naturalismen til symbolismen, og fællestrækkene i deres kunst fremhæves i udstillingen på Fuglsang Kunstmuseum, som har sat Goldsteins digte sammen med Munchs træsnit.
- Det er de store menneskelige følelser, der er på spil, og de er jo tidløse. Og måske er det på tide, at vi giver Goldsteins digte en ny chance, siger museumsdirektør Anne Højer Petersen.