Halmbrande og dieseltyveri kan hænge sammen

To sager om dieseltyveri ved en grusgrav på Vestlolland bliver nu kigget igennem sammen med sager om påsatte halmbrande. Det skriver Folketidende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag morgen modtog politiet en anmeldelse om et indbrud i Birket Grusgrav på Vestlolland.

Ifølge anmeldelsen blev en kæde ind til grusgraven klippet over i løbet af natten til tirsdag, og 1000 liter dieselolie stjålet fra en gummiged, skriver Folketidende.

Det skete samme nat, som der var brand i en halmstak på Ravnsborgvej i netop Birket.

Politiet undersøgte ifølge avisen onsdag grusgraven nærmere for spor, idet man har mistanke om, at indbruddet kan have med den store brand i 1.000 bigballer på Ravnsborgvej at gøre.

Læs mere: Massiv stigning i antallet af halmbrande i år

Politiets mistanke øges af, at der for knapt to måneder siden skete et tilsvarende indbrud i samme grusgrav, hvor der blev stjålet diesel og værktøj, og gerningsmændene satte ild på en mandskabscontainer, der udbrændte.

- Vi håber at finde spor, der kan medvirke til at opklare pyromanbrandene, siger lederen af lokalpolitiets efterforskning, Bo von Würden til Folketidende..


Nyhedsoverblik