Du kan godt komme fra Lolland til Fyn via Langelandslinjen. Løsningen er bare alt for dyr og dårlig. I hvert fald hvis man spørger lokale erhvervsdrivende som .
Vi kører over Storebælt. Det har vi gjort siden sidste år
Han er direktør i vogmandsforretningen Sax-Trans fra Sakskøbing og havde i dag inviteret fire folketingspolitikere på besøg for at drøfte mulighederne for en forbedret forbindelse.
- Jeg håber, at jeg får deres øjne op for, at de skal støtte sådan et lokalt initiativ som vores færgeforbindelse, siger han til TV2 ØST.
Artiklen fortsætter under billedet
Sax-Trans har i dag valgt færgeforbindelsen mellem Tårs på Lolland og Spodsbjerg på Langeland helt fra. Man skulle ellers tro, at det var det indlysende valg, når gods skal sendes fra Lolland til Fyn og Jylland - men det kan ganske enkelt ikke betale sig.
- Vi kører over Storebælt. Det har vi gjort siden sidste år. Vi ville rigtig gerne lægge halvanden million i deres kasse (Langelandslinjen, red.), men vi vil kun gøre det, hvis de kan være med på samme priser som Storebælt, siger Flemming Werner Jensen.
Artiklen fortsætter under billedet
Politikere håber på bedre løsning
De fire folketingspolitikere har selv bedt om at få en trafiksnak med vognmandsdirektøren.
De håber nemlig alle fire at få en bedrefærgeforbindelse i fremtiden.
- Vi skal have farten op og tiden ned på at sejle over. Vi skal have en bedre forbindelse til hele det fynske område og til Langeland, siger socialdemoraten Kasper Roug, der er valgt på Lolland.
Artiklen fortsætter under billedet
Dansk Folkepartis René Christensen er også med på idéen. Det er nemlig ikke just en grøn løsning at lade lastbilerne køre den lange vej omkring Storebælt først.
En milliard er rigtig mange penge, men der er også rigtig mange brugere
- Det er også rigtig godt for klima og miljø. En lastbil kører måske 2-3 kilometer på en liter brændstof. Kan de spare 70 kilometer, giver det rigtig meget besparelse, siger René Christensen.
Fremskudt færgehavn kan øge hastigheden
Dybden ved Tårs færgeleje er lav, så færgen er nødt til i dag at sejle langsomt ind og ud af havnen. Derfor tager overfarten 45 minutter. Men det kan undgås, hvis man i bogstavelig forstand bringer de to havne tættere på hinanden. Det slog Sund og Bælt sidste år fast i en rapport til Trafikministeriet.
I rapporten lægges der op til, at man laver en fremskudt færgehavn omkring tre kilometer ud fra kysten ved Tårs på Vestlolland. På den måde kan sejltiden reduceres fra 45 til 22 minutter. Prisen afhænger af, hvilken løsning man vælger, men ligger på omkring en milliard kroner.
- En milliard er rigtig mange penge, men der er også rigtig mange brugere. Vi kan jo se, at det er en rute, der bliver brugt rigtig meget. Desværre er tallene gået ned, og det handler nok om priserne. Derfor er det vigtigt at gøre det konkurrencedygtigt.
Artiklen fortsætter under grafikken
Flere afgange med fremskudt havn
Hos Sax-Trans håber Flemming Werner Jensen, at hans gæster får opbakning fra deres politiske kollegaer til at få justeret færgeforbindelsen - både hvad tid og især pris angår.
- Det ville betyde, at vi ville sende al vores trafik til Jylland og Fyn den vej. Det ville vi for så vidt gerne gøre fra i morgen, hvis vi kunne finde den rigtige pris. Men hvis det bliver kortere, er det endnu bedre.
Hvis det lykkes at få nedjusteret sejltiden til 22 minutter, vil færgefarten kunne forløbe med afgange hver halve time - i stedet for som i dag med én afgang i timen.