Gymnasieelever fortsætter med at demonstrere

Også i dag mandag demonstrerer gymnasieelever flere steder mod regeringens planer om at spare på uddannelsesområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Elever i hele landet fortsætter med at vise deres utilfredshed med, at regeringen vil spare på uddannelsesområdet. Mandag var blandt andre eleverne på Maribo Gymnasium på barrikaderne.

Selvom en stor portion unge torsdag og fredag i sidste uge markerede deres utilfredshed med planerne, så valgte gymnasieeleverne altså først at hoppe med på vognen i dag mandag, hvor de nedlagde undervisningen.

- Vi havde ikke hørt så meget om besparelserne, men har efterfølgende besluttet, at vi også blev nødt til at gøre noget, fortæller Vernes Lepenica, der er en af initiativtagerne til demonstrationen.

Ifølge Rektorforeningen vil besparelserne betyde, at må skille sig af med 1700 gymnasielærere over de kommende år. Det svarer til hver 10. lærer.

Også på ZBC i Næstved og på Nakskov Gymnasium har de demonstreret og nedlagt undervisningen mandag.

 


Nyhedsoverblik