Gudstjenester aflyses på grund af krisen

Der skrues ned for varmen i mange af landets sogne, hvor gudstjenester må aflyses.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere kirker rundt omkring i landet må på grund af energikrisen aflyse gudstjenester.

Biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden har eksempelvis givet alle stiftets 108 kirker tilladelse til at flytte eller aflyse gudstjenester for at spare på energien.

Det har nogle valgt at benytte sig af.

quote Det koster mange penge at varme en gammel middelalderkirke op med el

Marianne Gaarden, Biskop over Lolland-Falsters Stift

- Den store kirke i Rødby er opvarmet med fjernvarme, mens de tre andre kirker i pastoratet er opvarmet med el. De ligger uden for Rødby på landet, hvor der ikke er ret mange mennesker.

- Så der samler man gudstjenestedeltagerne i Rødby i den ene kirke, siger biskoppen.

- Det koster mange penge at varme en gammel middelalderkirke op med el, tilføjer hun.

Biskop Marianne Gaarden har givet alle kirker i Lolland-Falsters Stift lov til at flytte eller aflyse gudstjenester på grund af krisen. Arkivfoto.
Biskop Marianne Gaarden har givet alle kirker i Lolland-Falsters Stift lov til at flytte eller aflyse gudstjenester på grund af krisen. Arkivfoto. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Biskoppen har indskærpet over for menighedsrådene, at der bliver arrangeret transport til de kirkegængere, der ikke selv har mulighed for at komme derhen.

Andre steder på Lolland-Falster benytter kirkerne muligheden for at flytte gudstjenesterne ud af kirkerummet, så der ikke skal varmes op, og i stedet til for eksempel et våbenhus eller kapel, hvor der er varmet op i forvejen.

Sker flere steder i landet

Det er ikke det eneste sted, der aflyses. I Aarhus Stift har to pastorater fået tilladelse til at aflyse gudstjenester.

Også i Viborg Stift, der dækker en stor del af Midt- og Vestjylland, bekræfter kommunikationskoordinator Henrik Helms, at der aflyses gudstjenester her.

Svaleredeorgel Næstved Kirke med Thomas Kluge malerier - kunstigt belyst
Læs også
Organist siger op - nægter at spille på orgel uden guldkanter på malerier
Svaleredeorgel Næstved Kirke med Thomas Kluge malerier - kunstigt belyst
Læs også
Organist siger op - nægter at spille på orgel uden guldkanter på malerier

Han henviser til en opgørelse, som stiftet har sendt til TV Midtvest, som viser, at det er tilfældet i flere end fem sogne på grund af økonomi.

Orgler og møbler kan tage skade

Der er en risiko, hvis kirkerne ikke varmes op, siger Poul Klenz, der er varme-, energi- og klimakonsulent hos folkekirken.

Han beretter, at der findes cirka 1700 af de rigtig gamle kirker i Danmark - dem, der er over 500 år gamle. Bygningerne i sig selv har ikke et varmebehov, men det har det inventar, de er udstyret med.

- Det er inventar af træ, orglet, tekstilerne og papirsalmebøgerne, som er genstande, der typisk ikke har det godt med høj luftfugtighed. Når man ikke har varmen, så bliver det fugtigt.

Lyn i Tillitse kirke - egetrae
Læs også
Præst ser ødelagt kirke for første gang: - Den er knækket som en tændstik
Lyn i Tillitse kirke - egetrae
Læs også
Præst ser ødelagt kirke for første gang: - Den er knækket som en tændstik

Det kan skabe grobund for et i folkekirkelige sammenhænge velkendt problem:

- Den umiddelbare risiko er skimmelsvamp, som vi i forvejen har haft bøvl med. Ud over at det ikke er pænt og smart i forhold til overflader, er det jo et sundheds- og et arbejdsmiljøproblem, siger Poul Klenz.


Nyhedsoverblik