Grønland rejser millionkrav mod Lolland - vil ikke betale for anbragte kriminelle

En række grønlandske og danske kommuner strides om, hvem der skal betale for plads til kriminelle, udviklingshæmmede grønlændere i danske institutioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et retsligt slagsmål er under opsejling mellem Lolland Kommune og Grønlands største kommune Sermersooq.

Den grønlandske hovedstadskommune har i den forgangne uge valgt at stævne Lolland Kommune med et krav om tilbagebetaling for anbragte, grønlandske borgere på specialinstitutionen Kofoedsminde.

quote Vi synes ganske principielt ikke, det er rimeligt, at vi skal betale for noget, vi slet ikke har en andel i

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune

Stævningen sker på baggrund af en afgørelse i Ankestyrelsen. Her har de grønlandske kommuner fået medhold i, at det er borgerens bopælskommune, der står med regningen, hvis grønlandske borgere dømmes for ny kriminalitet i løbet af deres ophold på institutionen i Danmark.

Dette rammer Lolland Kommune hårdt, fordi kommunen er hjemstavn for Kofoedsminde – en specialinstitution for psykisk udviklingshæmmede, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet.

Som den eneste af sin art i Rigsfællesskabet er der aftale om, at også dømte, udviklingshæmmede, borgere fra Grønland kan blive sendt til Kofoedsminde.

Det er i udgangspunktet borgerens hjemkommune i Grønland, der betaler for opholdet. Men sker det, at borgeren – enten under opholdet på institutionen eller under udgang – begår ny kriminalitet og bliver dømt herfor ved en dansk domstol – så overgår betalingsforpligtigelsen til borgerens nye bopælskommune – i dette tilfælde Lolland Kommune.

- Problemet er, at når en grønlandsk borger kommer hertil, og laver ny kriminalitet – såvel inde på institutionen som udenfor institutionen – så er det lige pludselig Lolland Kommune, der står med den regning for at passe på den borger – fordi de på dette tidspunkt bor i Lolland Kommune, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til TV2 ØST.

- Det kan simpelthen ikke have sin rimelighed, at skatteborgerne på Lolland skal betale for en opgave, vi sådan set ikke har skabt.

Efterkrav på otte millioner kroner

Ifølge borgmesteren kan det blive særdeles bekosteligt for Lolland Kommune, da mange af de indsatte er idømt behandlingsdomme på livstid. I den konkrete sag drejer det sig om et krav på otte millioner kroner for en anbragt, grønlandsk borger på Kofoedsminde.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune, finder det dybt urimeligt at skatteborgere på Lolland skal betale, når kriminelle, udviklingshæmmede grønlændere begår ny kriminalitet under ophold på Kofoedsminde.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune, finder det dybt urimeligt at skatteborgere på Lolland skal betale, når kriminelle, udviklingshæmmede grønlændere begår ny kriminalitet under ophold på Kofoedsminde. Foto: TV2 ØST

Derfor skal der ifølge Holger Schou Rasmussen findes en løsning.

- Det er så principiel en sag for os, at vi vil anke afgørelserne, og så har vi søgt dialog med socialministeren, siger han og tilføjer:

- Vi synes ganske principielt ikke, det er rimeligt, at vi skal betale for noget, vi slet ikke har en andel i – andet end vi har en institution i kommunen, der tager sig af opgaven – men som vi ingen indflydelse har på.

Det er Region Sjælland, der driver Kofoedsminde. Danmarks 98 danske kommuner har en aftale – kaldet objektiv finansiering – som gør, at de betaler i fællesskab ind til institutionen på baggrund af størrelse, uanset hvor meget tilbuddet anvendes af den enkelte kommune.

Det omfatter bare ikke grønlandske og færøske borgere, der anbringes på en institution i Danmark. Her betales der per plads af den enkelte kommune - også selvom borgeren ifølge Ankestyrelsens afgørelse bliver Lolland Kommunes ansvar.

- I den her sag, er det den enkelte kommune, som kommer til at hæfte for det. Det er ret tilfældigt – afhængigt af hvor institutionerne ligger, forklarer Jesper Daugaard, sektorchef for Social og Arbejdsmarked i Lolland Kommune.

Det betyder i den konkrete sag, at en grønlandsk borger, der under ophold på Kofoedsminde begik ny kriminalitet, koster Lolland Kommune cirka otte millioner kroner i tilbagebetaling til Sermersooq.

- Vi synes, der er et hul i lovgivningen. Hvorfor skal der pludselig gælde andre regler for grønlandske borgere – når der gælder regler for objektiv finansiering for danske borgere, siger Jesper Daugaard.

Vil have ministeren på bane

Afgørelsen rammer ikke alene Lolland Kommune, men også Randers og Slagelse kommuner, hvor man finder lignende specialinstitutioner.

Ankestyrelsens afgørelse fra februar 2020 er med tilbagevirkende kraft, og de tre kommuner modtog i efteråret 2020 det første krav om tilbagebetaling fra grønlandske kommuner – som i den forgangne uge blev fulgt op af en stævning fra Sermersooq til Lolland og Randers Kommune.

- Vi bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt, med nogle borgere, som vi ikke har haft noget at gøre med før, siger sektorchefen.

I modsætning til Lolland Kommune har Slagelse Kommune endnu ikke modtaget en stævning, oplyser social- og projektchef Vini Lindhardt til TV2 ØST:

- Uenigheden går på hvorvidt, den kommune borgerne bliver anbragt i, har betalingsforpligtelse, når den pågældende borger begår kriminalitet. For ellers er det den grønlandske kommune der har betalingsforpligtelsen, siger hun og tilføjer:

- Slagelse har rettet henvendelse til KL for, at de skal tage fat i ministeriet – officielt ønsker vi ministeriets afklaring. Hvis de danske kommuner skal betale for det, bør der tages højde for det i kommuneaftalen.

Ifølge Folketidende siger Susanne Kerulff Ettrup, fagchef for handicap og socialpsykiatri i Sermersooq, til Radio4, at kommunen har stævnet Lolland og Randers kommuner i sager om to borgere.

- Vi er blevet opmærksom på, at de to borgere har fået en dansk dom, og så er den grønlandske dom blevet ophævet, og det betyder, at vi som kommune ikke længere er forpligtet til at betale for de to borgere, siger hun til Radio4.