Vestas skal levere, installere og sætte vindmøller i drift i Europa, Nord- og Sydamerika.
Ifølge P4 Sjælland, så betyder ordren nye arbejdspladser på fabrikken i Nakskov. Vestas er i øjeblikket ved at ansætte 80 nye medarbejdere.
»Aftalen, som er en af de største globale vindmølleordrer, der nogensinde er annonceret i verden, understøtter klart Vestas' Triple15-mål, som er at opnå en omsætning på 15 milliarder euro og en EBIT-margin (overskudsgrad, red.) på 15 procent senest i 2015«, skriver Vestas i en selskabsmeddelelse til fondsbørsen og fortsætter:
»Derudover sender ordren et positivt signal om fornyet vækst til hele vindindustrien«.
Aktionærerne kan kun smile ad den store ordre, for den sendte her til eftermiddag Vestas-aktien i vejret med ikke mindre end 9,86 procent på fondsbørsen.