Produktionen af biogas på Lolland-Falster kan i de kommende år gå hen at blive langt større end ventet. For selvom der er to år til, at den omstridte gasrørledning til Sydhavsøerne efter planen skal stå færdig, så har yderligere to energiselskaber nu vist interesse for at etablere biogasanlæg på Lolland.
Det kan DR fortælle søndag.
Det er Business Lolland-Falster, der er ude med nyheden, og her fortæller investeringschef Steffen Lund til TV2 ØST, at man nu for alvor ser ind i helt at kunne undvære behovet for naturgas.
Det bliver en gasrørledning med gas fra og ikke til Lolland-Falster
- Da man for to år siden traf beslutningen om at lave en gasledning til Lolland-Falster, var det med udgangspunkt i to biogasanlæg, som Nature Energy ville bygge, med en kapacitet på 40-50 millioner kubikmeter gas om året, siger han og tilføjer:
- Lige godt og vel det, som sukkerfabrikken bruger på de fire-fem måneder om året under roekampagnen. Det ville så at sige blive et lukket kredsløb.
Gasrørledningen er sat i værk for netop at omstille produktionen af sukker på kul og olie til naturgas og på sigt biogas, der i modsætning til de øvrige energiformer betragtes som CO2-neutralt.
De to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster er i dag tilsammen landets næststørste udledere af CO2.
Men med gasledningen undervejs har selskaber vist interesse i at investere i biogasproduktion på Lolland-Falster. Senest har Biofuel Technology præsenteret planer for et biogasanlæg baseret på halm, der bliver stort nok til at fordoble den samlede produktion af biogas på Lolland.
- Det betyder, at vi i runde tal går fra omkring 40-50 millioner til 140 millioner kubikmeter biogas produceret på Lolland-Falster, hvilket betyder, at det bliver en gasrørledning med gas fra og ikke til Lolland-Falster – også i perioder, hvor sukkerfabrikkerne producerer, siger Steffen Lund.
Det er både samfundsøkonomisk og virksomhedsøkonomisk en dårlig idé
140 millioner kubikmeter gas svarer til seks-syv procent af Danmarks årlige energiforbrug fra gas i 2021.
Radikal modstand
Gasrørledningen er ad flere omgange blevet væsentlig dyrere end planlagt.
De stigende anlægsomkostninger har fået Det Radikale Venstre til at trække støtten til projektet, imens klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) på vegne af regeringen står fast på, at staten skal bekoste den samlede investering på godt en milliard kroner.
Og trods udsigterne til yderligere produktion af biogas – samt ifølge Business-Lolland Falster potentielt mere end 400 arbejdspladser – er der, hvis man spørger Kristian Stokholm, folketingskandidat for Radikale Venstre i Lollandskredsen, ikke grund til at ændre syn på sagen:
- Biogas er godt, når det kommer fra dyreproduktion og gylle, som bliver afgasset til en lugtfri, men stadig værdifuld gødning på marken. Men vi har ikke så meget gylle på Lolland-Falster, som er udbredt plantebrug, siger han.
Selvom planter – herunder navnlig roetoppe – kan anvendes til brug for produktion af biogas, så mener den radikale folketingskandidat, at den form for biomasse er bedre anvendt til dyrefoder.
- Roetoppe hører til i en kos mave og ikke et biogasanlæg, siger han og lader forstå, at han selv kommer fra landbruget med speciale i dyreproduktion.
- Og så er det stadig sådan, at biogas i Danmark kun har gang på jorden, fordi det får tilskud fra staten og dermed skatteyderne. Det er både samfundsøkonomisk og virksomhedsøkonomisk en dårlig idé – det fungerer kun på grund af tilskud, som du og jeg betaler for.
Afviser kritik
Senest har Radikale Venstre sammen med Enhedslisten fremsat forslag om at sætte projektet med gasledningen i bero frem til 2025.
Partierne mener ikke, det er undersøgt tilstrækkeligt, hvorvidt produktionen på sukkerfabrikkerne kan omlægges til strøm, og man derved potentielt kunne spare skatteyderne for en investering i milliardklassen for den nye gasrørledning.
Gasledningen er et vigtigt element i, at vi kan producere og sælge med overskud
Den opfattelse deler man ikke i Venstre, lyder det fra folketingskandidat i Guldborgsundkredsen, Ditte Rust:
- Udsigten til en gasledning har affødt meget væsentlige investeringer – og med omkring 400 arbejdspladser er det noget, vi er enormt glade for på egnen, for det kan være med til at løfte og give overskud og et håb for, at vi ikke er så afhængige af udligningsordningen og stå med hatten i hånden, siger hun og tilføjer:
- Gasledningen er et vigtigt element i, at vi kan producere og sælge med overskud. Og biogas er væsentlig i den grønne omstilling. For når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, så har vi biogas.
Hun mener heller ikke, at projektet er en dårlig samfundsøkonomisk investering, når man ser ud over et længere perspektiv.
- Etableringsomkostningerne i rørledningen er engangsomkostninger. Og i forhold til så meget andet infrastruktur er det ikke alverden – navnlig ikke, når man tænker på, det vil dække en hel landsdel, som altid har været holdt ude af gas-netværket, siger Ditte Rust og tilføjer:
- Og hvad angår statsstøtte, så skal vi væk fra det på sigt. Men hvis man tænker på vindmøller, så er de en fin illustration på noget, som er blevet støttet af staten, men som har udviklet sig til et sandt eksporteventyr.
Byggeriet af den i alt 115 kilometer lange gasrørledning ventes at gå i gang i foråret 2023.