Gammelt uvenskab blussede op: 39-årig uddelte flere knytnæveslag

Det var angiveligt et uvenskab, der fik en 39-årig mand fra Holeby til at slå en anden mand flere gange i hovedet. Den 39-årige er nu varetægtsfængslet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 39-årig mand fra Holeby på Lolland blev i et retsmøde søndag varetægtsfængslet frem til den 26. juli.

Manden er sigtet for vold og blev anholdt umiddelbart efter midnat søndag. Dagen forinden fik Sydsjællands og Lolland-Falsters en anmeldelse om volden lørdag klokken 18.45.

Den 39-årige var sammen med en anden ankommet til en adresse i Holeby, hvor han ifølge politiet åbenbart havde et udestående med en 49-årig mand.

Den 49-årige fik flere knytnæveslag i hovedet og måtte køres til behandling på sygehuset i Nykøbing.

Det var tilsyneladende et gammelt uvenskab, der blussede op. Politiet opfordrer derfor den anden gerningsmand til at henvende sig til politiet.


Nyhedsoverblik