¨

Gammelt guldfund på Lolland vækker opsigt - hvorfor er mønten fyldt med krimskrams?

En meget speciel guldmønt vækker opsigt på Lolland. Mønten er en forfalskning af en romersk mønt, der er lavet ved Sortehavet i jernalderen.

Mønten er fundet på Lolland og vækker opsigt. Der er nemlig tale om en 1700 år gammel forfalskning af en romersk mønt. Fundet skal nu vurderes som danefæ. Foto: Anders Rasmussen - Museum Lolland-Falster

Solen skinnede og vintervinden var kølig, da detektorføreren Ole Jensen fra Toksværd for et par år siden deltog i et træf for metaldetektor-entusiaster på Lolland. 

Pludselig slog detektoren ud på en lille bakke, og han begyndte at grave i jorden. 

- Så stod jeg med en lille guldmønt i hånden. Den skinnede i solens stråler - og den var lige så pæn og ren, som den ser ud på billeder i dag, fortæller Ole Jensen til TV2 ØST. 

Det er et meget specielt fund, og det er et godt spørgsmål, hvordan den imiterede romerske mønt er kommet fra Ukraine til Lolland

Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster.

Det var første gang, at den lille bakke blev gennemsøgt - og trods en ihærdig jagt, så dukkede der ikke flere fund op på marken. 

- Jeg kunne se, at det var en mønt, og at den så gammel ud. Der var ansigt og bogstaver, men jeg vidste ikke, hvor gammel den var. Jeg havde kun gået med detektor i halvandet år, og jeg syntes altså, at det var sjovt, at jeg kunne finde sådan noget, som man ellers kun har hørt om, siger han. 

Fyldt med krimskrams 

Først nu er mønten blevet undersøgt nærmere af eksperterne – og den forundrer dem i høj grad. Mønten er nemlig ikke bare en mystisk forfalskning. Den er også en stor sjældenhed. 

Mønten blev fundet på det vestlige Lolland nord for Nakskov på en mark, der ligger ned til en lille å mellem Købelev og Vindeby - men selvom den er designet til at ligne en normal, romersk guldmønt, så er det på ingen måde det, den er. 

Artiklen fortsætter under kortet.

Her blev mønten fundet. Foto: Ida Laursen Brock - TV2 ØST

Mønten er nemlig en efterligning af en romersk mønt, og den er ikke spor vellignende. Eksempelvis er en fin tekstlinje langs randen af mønten ikke skrevet med de romerske bogstaver, som den forsøger at efterligne – men i stedet med streger og krimskrams, som ikke giver nogen mening overhovedet. 

Også ansigterne på mønterne er lavet med en stor artistisk frihed i forhold til de romerske dinarer, som mønten forsøger at ligne. 

Fakta: Det kan du se på mønten

Mønten er en efterligning af en romersk mønt. Den er fremstillet af guld i det nuværende Ukraine i 300-tallet e.v.t. Mønten vejer fem gram. Den er 1,3 centimeter i diameter og er forsynet med en øsken, så den kunne bæres om halsen i en snor.

Forsiden af mønten forestiller Janus, den romerske gud med to hoveder, og langs kanten er der skrevet en imiteret tekst.

Bagsiden forestiller muligvis en ”sejrsgudinde”.

1700 år gammel

Mønterne blev lavet i Ukraine nær Sortehavets kyst i tiden omkring år 300 efter vor tidsregning – og indtil videre er der kun fundet to i den østlige del af Danmark. 

- Det er et meget specielt fund, og det er et godt spørgsmål, hvordan den imiterede romerske mønt er kommet fra Ukraine til Lolland, og hvilken betydning den havde, siger museumsinspektør Anders Rasmussen fra Museum Lolland-Falster til TV2 ØST. 

Han peger på, at der dengang boede gotiske folk i store dele af Vesteuropa, og der således har været nogenlunde det samme sprog og den samme kultur i både Danmark og Ukraine. 

- Det er nærliggende for os i dag at tage et kig på et moderne kort. Men dengang har der været meget anderledes vilkår med vidtforgrenede handelsveje, og man har nok både handlet og giftet sig på kryds og tværs med familier lige fra Ukraine til Danmark, siger Anders Rasmussen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så mønten ud, da den blev fundet i jorden. Foto: Ole Jensen

Hvordan mønten er kommet til Danmark, og hvor længe den har været om det, er dog endnu kun noget, som man kan gætte på. 

- Den kan være endt i jorden på Lolland mindre end et år efter, at den er blevet fremstillet. Den kan også være et arvestykke, der gennem generationer er blevet nedarvet eller givet som gaver eller medgift på kryds og tværs i Europa. Det kan vi kun gisne om, siger han. 

Han peger på, at fordi mønten er fundet ved et detektorfund, så er vores viden om mønten også mere begrænset. 

- Vi skal gennemføre flere undersøgelser og måske en egentlig udgravning på stedet, før vi helt kan forstå sammenhængen - om den er fundet på en gård, som detektorfolkene mener, eller om der måske er tale om en grav.  Men lige nu er møntens historie i sig selv meget interessant, siger Anders Rasmussen. 

Han fastslår, at man heller ikke kan vide, om mønten er blevet givet med i graven til en afdød, er blevet ofret eller måske bare tabt ved et uheld til stor ærgrelse for ejeren, men til glæde for nutidens historieinteresserede. Det er dog sikkert, at mønten har tilhørt et medlem af samfundets overklasse - måske en lokal høvdinge- eller fyrsteslægt, der havde de internationale forbindelser i orden.

Ret sjældent fund 

At der er tale om et ret sjældent fund fastslås af Helle Horsnæs, fra Nationalmuseets Kongelige Mønt- og Medaljesamling.  

Hun har vurderet mønten ud fra fotos og mener, at der er tale om et meget usædvanligt fund.  

Det er nærliggende at antage, at det også dengang har været en sjældenhed.

Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster.

- Der kendes godt 400 af disse efterligninger af romerske guldmønter i det nordlige Ukraine over mod grænsen til Polen. Med mønten fra Vestlolland er vi nu oppe på to fundet i Danmark øst for Storebælt, siger Helle Horsnæs. 

Hun fortæller, at man i samtiden ikke har set mønten som en falsk mønt, men mere som en amulet, et smykke eller et værdighedstegn, som blot var inspireret af udtrykket i de populære romerske mønter.  

Både de originale mønter og efterligningerne findes med en ring loddet på, så de har kunnet hænge i en snor om halsen. Det er også tilfældet med mønten fra Lolland. 

Få, små og svære at finde 

Der er tale om forholdsvis små mønter, der kun har vejet fem gram.  

At de er små og svære at finde, er dog nok ikke den eneste grund til, at der er fundet så få. 

- Det er nærliggende at antage, at det også dengang har været en sjældenhed. Antallet af detektorfund er de seneste år steget eksplosivt – men vi har ikke opdaget mange nye eksempler af de ukrainske mønter. Vi tror, at det har været sjældent i jernalderen, siger Anders Rasmussen fra Museum Lolland-Falster. 

Han peger på, at guldet også dengang har været rigtig meget værd, og at mange mønter og smykker som dette kan være blevet smeltet om, når tiderne skiftede. 

Alt tyder på, at mønten fremover skal bruges til forskning og formidling af jernalderen. Den er lige nu til danefæ-vurdering på Nationalmuseet. Bliver mønten erklæret som danefæ, så venter der en økonomisk erkendtlighed til finderen Ole Jensen. 

For ham er en økonomisk belønning for opdagelsen dog ikke det vigtigste. 

- Det er virkelig ikke derfor, at jeg går med detektor. Det er for spændingen og jagten. Men selvfølgelig bliver jeg da glad, hvis de vurderer, at det er et meget specielt fund, siger han. 

Både detektorfolkene og museet vil undersøge findestedet nærmere for at blive klogere på møntens historie. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App