Gæster er vilde med genåbnet traktørsted - men hvad koster kartoffelmaden?

Det 105 år gamle traktørsted Pomle Nakke er genåbnet med en sushikonge og en Michelinkok ved roret. Der har været fuld fart på i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hvor er det dejligt, at Lolland og Falster efterhånden også kan være med i toppen på den kulinariske side.

Sådan skriver en bruger på Facebook, efter TV2 ØST i sidste uge fortalte, at det 105 år gamle traktørsted Pomle Nakke ved Hesnæs på Falster genåbner med nye forpagtere ved roret.

quote Jeg tror, at rigtig mange kender stedet igennem deres opvækst

Kim Rahbek, restauratør

I fredags kunne restauranten igen slå dørene op for sommerens gæster, og det er gået over stok og sten.

- De sidste to dage har været virkelig gode. Det hænger også sammen med, at Pomle Nakke er et kendt sted hernede. Det er et traktørsted fra 1890’erne, og jeg tror, at rigtig mange kender stedet igennem deres opvækst lokalt, og de mennesker, der har sommerhuse hernede kender også stedet, som et sted, man kan gå hen og få noget god mad, siger restauratør Kim Rahbek.

Pomle Nakke
Læs også
Sushikonger og michelinkok genåbner traktørstedet Pomle Nakke
Pomle Nakke
Læs også
Sushikonger og michelinkok genåbner traktørstedet Pomle Nakke

Udsigten taler for sig selv

Pomle Nakke er et traditionsrigt traktørsted ved Falsters østkyst og nabo til den lille havn Hesnæs. Stedet ligger oppe på en klint og har havets brusen og bøgetræernes hvislen som eneste ”støj”. Her kan havbades og skovbades på én gang.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mange gæster på Pomle Nakke er kommet for at nyde udsigten, siden de var børn.
Mange gæster på Pomle Nakke er kommet for at nyde udsigten, siden de var børn. Foto: Arkivfoto

Og nu kan der også spises smørrebrød, kage, is og drikkes kaffe.

- Det er det, vi gerne vil fortsætte med. Den gode mad, super god service, og udsigten taler for sig selv. Jeg synes, det er en af de smukkeste steder i Danmark med bøgeskoven og Østersøens vande. Det er et sted, som hele familien har brugt, da jeg var dreng, siger Kim Rahbek.

- Jeg tror kombinationen af det, at vi er en del erfarne restauratører, og så har vi fået rigtig dygtige kokke, der står i køkkenet. Vi betragter det mere som en virksomhed, der driver restauration, end et værtspa,r der driver restauration. Vi bakker hinanden op om det organisatoriske, finansielle og det administrative.

Fisk fra Hesnæs, øl fra Møn og vin fra Frederiksdal

Spørger man manden, der står bag gryderne, er genåbningen også gået over al forventning.

quote Vi har haft fuldt hus både frokost og aften to dage i træk

Christoffer Brink, køkkenchef

- Vi har haft fuldt hus både frokost og aften to dage i træk, siger køkkenchef Christoffer Brink.

- Vi håber, det fortsætter. Vi forventer ikke, at det fortsætter de første uger af juni, men lige så snart sommerferien starter, håber vi det fortsætter. Det virker også, som om folk har savnet at komme ud at spise – de har siddet hjemme længe.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ejerne bag den nye resturant Pomle Nakke gør en stor dyd ud af at bruge lokale råvarer.
Ejerne bag den nye resturant Pomle Nakke gør en stor dyd ud af at bruge lokale råvarer. Foto: Arkivfoto

Men nu behøver falstringerne ikke længere sidde hjemme. Nu kan de gå ned på Pomle Nakke og smage de lokale råvarer.

quote Maden er lokal fra Lammehave, Søllestedgård, fisk fra Hesnæs, fisk fra Langeå

Kim Rahbek, restauratør

- Maden er lokal fra Lammehave, Søllestedgård, fisk fra Hesnæs, fisk fra Langeå. Vores vision er at gribe ud i samfundet hernede og skabe arbejdspladser igennem den gode mad og de gode produkter, vi producerer her på egnen. Jo mere, vi sælger på tallerkenen, jo mere producerer de i baglandet af biodynamiske grøntsager, Frederiksdal-vin og øl fra Møn.

Kartoffelmad til 65 kroner

Spørger man restauratøren har ejergruppen bag restauranten et helt klart koncept bag maden, der går under navnen ”Fra græs til gæst”.

- Når drengene mangler nogle urter, går de ud i skoven og tanker. Det er det fagligt set, som kokkene synes er fantastisk, at de er så tæt på der, hvor fødevarerne kommer fra. At det er blevet værdsat af gæsterne, er noget, vi er ekstremt ydmyge over og glade for.

Artiklen fortsætter under billedet.

En kartoffelmad på Pomle Nakke koster 65 kroner og det deler vandene blandt gæsterne.
En kartoffelmad på Pomle Nakke koster 65 kroner og det deler vandene blandt gæsterne. Foto: Arkivfoto

Hvis man læser brugernes kommentarer på Facebook er det bare ikke alle borgere, der er lige begejstret.

- Med garanti til himmelhøje priser, hvor vi almindelige mennesker med middel indkomst ikke har råd til at komme. Tør ikke tænke på, hvad sådan en kartoffelmad koster, skriver én bruger.

quote Tør ikke tænke på hvad sådan en kartoffelmad koster

Kommentar på Facebook

Kartoffelmaden koster 65 kroner. Og det er ikke meget, mener manden bag det hele.

- De får faktisk et måltid mad for 65 kroner. Nogle af de folk, der har været lidt skeptiske over det, har været hernede og spise og synes, det er et af de bedste stykker smørrebrød, de nogensinde har fået. Vi kan ikke forklare på nettet, hvordan maden smager, men vi kan vise det, siger Kim Rahbek.

Det skal være et sted for alle

- Man kan jo ikke engang se menukortet for os almindelige mennesker, skriver en anden bruger på Facebook.

Men tanken er faktisk lige præcis, at det skal være et sted for helt almindelige mennesker.

- Det skal være et sted for alle. Nu sidder der folk og får en kop kaffe og nyder udsigten – og den kaffe er ikke dyr, men den er god. Det her skal ikke være et sted for nogen, der skal være et sted for alle, siger Kim Rahbek.

quote Jeg har været her igennem årene mange gange, måske 20-25 gange i alt. Det plejer altid at være godt

Aage Nielsen fra Nørre Alslev

Weekenden har budt på masser af gæster, så tilsyneladende er det ikke dem, der farer op over himmelhøje priser. Èn af dem er Aage Nielsen fra Nørre Alslev. Han er kommet på stedet mange gange gennem årene.

- Jeg har været her måske 20-25 gange i alt. Det plejer altid at være godt. Der har selvfølgelig været skiftende forpagtere, men de har altid lavet noget god mad til gode priser, siger han.

Pomle Nakke drone
Læs også
Kok fra michelin-restaurant og stiftere af sushikæde overtager kendt traktørsted
Pomle Nakke drone
Læs også
Kok fra michelin-restaurant og stiftere af sushikæde overtager kendt traktørsted

Der er ellers flere lokale borgere, der synes priserne er dyre. Hvad synes du om det?

- Så skal de prøve at tage en tur til København. Der kan man komme af med halvanden hundrede kroner for en kop the. Det er måske dyrere, end hvis du køber det i et cafeteria, men så skal du have oplevelsen med også.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er køkkenchef Christoffer Brink, der står bag menuen.
Det er køkkenchef Christoffer Brink, der står bag menuen. Foto: Arkivfoto

Folk er glade for at der sker noget på den her egn

For køkkenchefen har det været en fornøjelse at lave mad til gæsterne både fredag, lørdag og søndag.

- Folk er glade for, at der sker lidt hernede på den her egn, og så bliver de positive overrasket over nivauet og kvaliteten af det, vi går og laver, siger Christoffer Brink.

quote Jeg tror, man skal huske, at næsten hele ejergruppen er vokset op hernede

Christoffer Brink, køkkenchef

- Jeg tror, man skal huske, at næsten hele ejergruppen er vokset op hernede. Det skal være for alle. Men samtidig må vi sige, at det niveau, vi gerne vil være på, og den mængde personale, der skal til for at drive det, der skal vi op i det prisniveau, vi er i, for ellers hænger forretningen ikke sammen, siger han.

- Det er noget andet end Nørrebro. Der er vanvittig smukt hernede.


Nyhedsoverblik