Gæs invaderer Sydhavsøerne – nu skal der serveres roer for dem

Om få uger invaderer bramgæssene Lolland-Falster, og det koster landmændene dyrt hvert år. Nu skal et forskningsprojekt hjælpe med at komme problemet til livs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De kommer i flokke på flere tusind og slår sig ned på marker og guffer løs af landmændenes afgrøder.

I vinterhalvåret bliver markerne på Lolland og Falster invaderet af bramgæs, og det får landmændene til at rive sig i håret af frustration.

quote Jeg vil skyde på, at sidste år har det kostet mig 30 procent af mit udbytte på mine græsmarker til køerne

 Jesper Løje, landmand

- Der kommer måske en flok på 3.000-5.000 gæs her og sætter sig, og så tager de alt, hvad der er af græs, for de er sultne, fortæller landmand Jesper Løje fra Nysted.

De sultne gæs koster hvert år landmanden op mod 300.000 kroner i manglende foderudbytte.

- Jeg vil skyde på, at sidste år har det kostet mig 30 procent af mit udbytte på mine græsmarker til køerne. Og det, som jeg ikke kan høste der, skal jeg jo så ud at købe andre steder, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

De sultne gæs koster hvert år landmand Jesper Løje op mod 300.000 kroner i manglende foderudbytte
De sultne gæs koster hvert år landmand Jesper Løje op mod 300.000 kroner i manglende foderudbytte Foto: Tina Holst Mortensen - TV2 ØST

Men fuglene er ikke sådan ligetil at komme af med. Bramgæs er nemlig fredet gennem EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og det betyder, at bestanden bliver ved med at vokse. For 50 år siden var antallet af bramgæs i Rusland, Østersøområdet og Nordvesteuropa omkring 40.000. I dag er der op imod 1.400.000 bramgæs i området.  

Der må med andre ord gøres noget, hvis landmændene skal have deres marker i fred, og derfor har Jesper Løje valgt at deltage i et forskningsprojekt, der er støttet af Miljøstyrelsen, sammen med fem andre landmænd i området.

Gæssene skal have en roemark   

Forskningsprojektet går ud på, at gæssene skal have et fristed, hvor de kan få lov at spise i fred. Det kan eksempelvis være en roemark, der er høstet, og hvor man ikke har pløjet spildroerne ned. Roeaffaldet er nemlig meget næringsrigt og fyldt med kalorier, der mætter gæssene godt. 

- Vi har dokumenteret, at det roespild, der ligger derude, er en rigtig god, næringsrig føde for gæssene. De kan virkelig godt lide det, fordi de får dækket deres daglige fødebehov meget hurtigere, end hvis de går på græsset, fortæller Jesper Madsen, der er professor i vildtøkologi ved Århus Universitet.

Det er Jesper Madsen, der står bag forskningen. Han har som et led i sin forskning indfanget 50 gæs og udstyret dem med GPS for at følge deres færden.

- Hvis der ligger sådan nogle aflastningsarealer med roespild, så er det et trækplaster, forklarer han.

Ideen med at tilbyde en roemark til gæssene skal have den effekt, at gæssene kun bliver på den udvalgte mark. Bevæger gæssene sig væk fra den tilladte mark og begynder at spise af nabomarken, skal de skræmmes væk af jægere.

thomas_rahbek.jpg
Læs også
Landmænd i problemer - faldende ølsalg presser kornpriserne
thomas_rahbek.jpg
Læs også
Landmænd i problemer - faldende ølsalg presser kornpriserne

Anvender man denne metode går der ikke særlig lang tid, før gæssene fanger konceptet. Projektet har nemlig vist, at der kun går få dage, før gæssene ved, hvilke marker, de må være på, og hvilke marker, der er adgang forbudt.

Så snart den første roemark er gnasket igennem, får gæssene lov til at spise videre af en anden mark.

Forskellige løsninger er afprøvet

Jægere kan få dispensation til at regulere bestanden af bramgæs. TV2 ØST fortalte sidste efterår, hvordan man i samme forskningsprojekt undersøgte, om løsningen var at regulere og herefter spise bramgæssene.

Artiklen fortsætter under billedet

Jesper Madsen, forskeren bag forsøget, håber at projektet med roemarkerne ender med at bliver udbredt på landsplan.
Jesper Madsen, forskeren bag forsøget, håber at projektet med roemarkerne ender med at bliver udbredt på landsplan. Foto: Tina Holst Mortensen - TV2 ØST

Bestanden bliver dog større og større, og derfor håber Jesper Madsen, at projektet med roemarkerne ender med at bliver udbredt på landsplan.

quote Jo mere du skræmmer dem, jo mere energi bruger de, og jo mere mad skal de have

Jesper Tambour, Landmand og næstformand i DLS

- Det her er jo fugle, der også har et beskyttelsesbehov, og som skal have dækket deres daglige fødebehov, og som skal have fred og ro til at udføre deres normale adfærd. Det er selvfølgelig rigtig, rigtig vigtigt, at det bliver inkorporeret i sådan en model, siger han.

Hvis kampen mod bramgæssene skal vindes, mener foreningen Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS), at det kræver et samarbejde mellem lodsejere, landmænd og jægere.

Kræver fælles løsning  

Landmand og næstformand i DLS, Jesper Tambour, døjer også med bramgæs. Han mener, at der hurtigst muligt skal findes en fælles løsning på problemet.

- Hvis du bare skræmmer dem væk, så flyver de bare et andet sted hen og spiser. Jo mere du skræmmer dem, jo mere energi bruger de, og jo mere mad skal de have, siger han.

Bier insekter Sjælland Summer
Læs også
Landmænd sår blomster gennem landskabet - skal være paradis for bier 
Bier insekter Sjælland Summer
Læs også
Landmænd sår blomster gennem landskabet - skal være paradis for bier 

Jesper Løje håber også på, at landmændene kan løfte i flok, og at flere landmænd vil kaste sig ind i projektet.

- Når der kommer en flok på 3000 på sådan en mark her, så går der jo heller ikke andet end en uge, så har de taget alt, hvad der er. Så der skal store arealer til at føde dem.

Jesper Løje har allerede en roemark klar til de mange tusind gæs, som han forventer kommer flyvende om ganske få uger.


Nyhedsoverblik