- Det er jo helt fantastisk. Det er once in a lifetime. Det er så yderst sjældent, siger Rickey Kruse Pedersen. Han er en del af den gruppe metaldetektorentusiaster, der i foråret fandt en stor smykkesamling i Forneby tæt ved Maribo på Lolland.
Dem vi har fundet her, er nogle af de tidligste typer, vi har
Smykkesamlingen menes at stamme fra 400-tallet og består af en række forskellige smykker i guld og sølv. Der er blandt andet flere guldringe, en stor dragtnål i sølv og to meget sjældne guldbrakteater. Ifølge Marie Brinch, der er museumsinspektør på Museum Lolland Falster, og stod for udgravningen, er det ikke hver dag, man gør så stort et fund.
- Det er ret usædvanligt. Det er første gang, vi har sådan et fund hernede på Lolland, og generelt er det ikke noget, man finder særlig ofte. Vi er oppe i en fundkategori, som er lidt ud over det sædvanlige.
Sjældne guldplader
Det er især fundet af to såkaldte guldbrakteater, der er noget helt specielt. En guldbrakteat er en lille tynd guldplade med motiver i midten. Den er lavet til, at den kan hænge i en snor eller kæde.
- For det første har vi ikke fundet særlig mange brakteater på Lolland og Falster tidligere. Derudover er de en sjælden type. Ifølge Nationalmuseet er selve motivet også et motiv, som man ikke har set før, siger Marie Brinch.
Guldbrakteaterne stammer fra Jernalderen og blev fremstillet i Norden fra 400-tallet op til en gang i 500-tallet.
- Dem, vi har fundet her, er nogle af de tidligste typer, vi har, hvor de er kopieret efter romerske medaljoner. Det motiv, der er på guldskiven, er noget, som ligner en romersk kejser. Der står også noget, som ligner latinske bogstaver rundt i skiven, men som ikke er det, siger Marie Brinch.
Da vi har afsøgt området tæt, står vi med ti genstande fra Jernalderen i guld og sølv
Guldbrakteaterne har formentlig været et statussymbol i 400- til 500-tallet.
- Hvis du går rundt og flasher sådan nogle guldmedaljoner, som ligner noget, der er lavet i Romerriget, så har du formentlig kunnet bilde folk ind, at du var en berejst og vidende type, der sad på toppen af samfundet, siger Marie Brinch.
Metaldetektiver gjorde fundet
Det var en forårsdag tidligere i år, at en gruppe metaldetektorentusiaster fra Roskilde-området gjorde det store fund.
- Vi har en rigtig god kammerat, som er bonde og har en del jord hernede på Lolland. Så vi tænkte, at det kunne være meget sjovt at komme ud over vores egne grænser, siger Rickey Kruse Pedersen, der er en del af metaldetektorgruppen, som kalder sig Viking Detect-Hyggeteamet.
Derfor tog en del af gruppen den 3. april ned til vennens gård tæt ved Forneby på Lolland.
- Vi kigger ud over området og snakker om, hvordan vi skal gribe den her store mark an. Vi er seks mand og bliver enige om at splitte os op for lige at danne os et overblik. Pludselig får vi en besked om, at en af herrerne står på en lille forhøjning i landskabet, og dér har han fundet en guldring. I vores branche, når vi ser sådan et fund, så stimler vi rimelig hurtigt sammen og afsøger området tæt. Da vi har afsøgt området tæt, står vi med ti genstande fra Jernalderen i guld og sølv, siger Rickey Kruse Pedersen.
- Vi jubler, danser, har det fedt og får drukket nogle øl sammen hernede efterfølgende, siger Rickey Kruse Pedersen.
Efter fundet gik der nogle måneder, før Museum Lolland Falster kunne sætte den store udgravning i gang. Landmanden skulle nemlig nå at høste afgrøderne på marken, før jorden kunne graves op. Indtil da måtte metaldetektorgruppen holde fundet hemmeligt, så ingen andre begyndte at grave i området.
- Det har været svært, når man finder sådan et fund. Det er noget, vi brænder for og gerne vil fortælle om, men vi fik mundkurv på af museet. Vi måtte ikke videregive oplysninger, før der havde været udgravning hernede og museet havde sikret området, siger Rickey Kruse Pedersen.
Rig kvinde på Lolland
Flere dele af samlingen har været meget fine smykker i 400-tallet. Blandt andet en dragtnål i sølv, kaldet en relief fibel. Den har samme funktion som en sikkerhedsnål og blev i 400-tallet brugt til at lukke dragter i stedet for knapper, som vi bruger i dag.
- Den her er så bare en blærerøvssikkerhedsnål. Det er virkelig kunsthåndværk, siger Marie Brinch.
- Desværre er den meget fragmenteret. Den har ligget i pløjelaget i 1500 år og er i bittesmå stykker, men vi kan samle nogle af de dele, vi allerede har fundet og få en idé om, hvordan de har set ud, siger Marie Brinch.
Den glorværdige smykkesamling tyder på, at der har boet en meget rig kvinde på Lolland for 1500 år siden.
- Det er en fundsammensætning, som vi kender fra andre steder i Danmark. Når man finder brakteater, så finder man som regel de her andre genstande med. Det har formentlig været en del af en kvindens udstyr. En meget rig kvindes udstyr, siger Marie Brinch.
Jeg har gået med metaldetektor i 16 år, og jeg har aldrig fundet guld før
Det er ikke udsædvanligt, at en meget rig kvinde boede på Lolland i denne tidsperiode. Lolland var nemlig på dette tidspunkt et sted, hvor mange rige mennesker holdt til.
- I hele Jernalderen er Lolland et meget rigt sted. Hvis man har handlet, så har man skullet forbi Lolland eller igennem for at komme videre til Europa eller videre til Norden. Så vi kalder det indimellem "Porten til Europa", siger Marie Brinch.
Ofring til guderne
Under udgravningen tirsdag og onsdag i denne uge fandt man beviser på, hvorfor smykkesamlingen ligger netop dér, hvor den gør.
- Vi fandt noget af en bebyggelse, som formentlig passer tidsmæssigt til skattefundet. Så den er formentlig gravet ned i udkanten af en boplads, siger Marie Brinch.
Årsagen til, at smykkerne er gravet ned, er dog kun til at gisne om, ifølge Marie Brinch.
- Det er den periode af oldtiden, hvor vi har allerflest nedgravede guldskatte fra. Der er en generel teori om, at det hænger sammen med, at der var et stort vulkanudbrud i år 536. Det betød, at en masse aske og støv blev sendt op i atmosfæren og dækkede for solen. Det gjorde, at der var et helt år, hvor det aldrig blev sommer, siger Marie Brinch.
Da solen ikke var fremme, gik høsten dårligt og sygdomme spredte sig. Marie Brinch ser to mulige årsager til, at smykkerne blev gravet ned.
- Den ene er, at det er en ofring til guderne, fordi man håbede at de kunne få solen til at komme tilbage. Den anden er, at det simpelthen er en nedgravet skat. Det har været urostider, og man har villet grave det mest værdifulde ned, man havde, siger Marie Brinch.
Svært at overgå
For Rickey Kruse Pedersen er fundet det suverænt største, han har gjort.
- Jeg har gået med metaldetektor i 16 år, og jeg har aldrig fundet guld før, selvom jeg har været rigtig aktiv bruger. Brakteatfund er jo nok de fleste detektorbrugeres drømmefund. Det er jo det ædleste metal, vi kan finde herhjemme, siger Rickey Kruse Pedersen.
Selvom Rickey Kruse Pedersen nu har nået toppen af sin karriere med metaldetektor, er han bestemt ikke færdig med at lede efter gamle skatte.
- Thors Hammer i sølv står rigtig, rigtig højt på min ønskeliste og det samme med guldmønter, siger Rickey Kruse Pedersen.
Fundet skal nu registreres og siden leveres til Nationalmuseet, da der er tale om danefæ. Museum Lolland-Falster håber dog på at kunne udstille smykkesamlingen i fremtiden.