Fri fadøl til 16-årige - nu skal lokalt diskotek betale ved kasse ét

Det koster tre diskoteker over 100.000 kroner at reklamere for fester for unge under 18 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Diskotek Mona i Maribo skal nu betale en bøde på 10.000 kroner for at reklamere for alkohol til unge.

quote Enhver omtale af alkohol er forbudt, når målgruppen er unge under 18 år

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen

Sammen med to andre diskoteker i Jylland skal de samlet set betale 150.000 kroner i bøder for alkoholreklamer rettet mod unge.

Diskotek Mona har accepteret at betale 10.000 kroner for ét opslag, det samme har TemaBar i Viborg, mens The Gap i Aalborg har accepteret at betale 130.000 kroner for 13 forhold.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, siger:

- Markedsføringsloven er meget klar. Enhver omtale af alkohol er forbudt, når målgruppen er unge under 18 år. De må ikke opfordres til at feste med alkohol via Facebook eller andre sociale medier.

Ombudsmand politianmeldte diskoteker

Det er foreningen Alkohol og Samfund og Alkoholreklamenævnet, som har klaget til Forbrugerombudsmanden over de tre diskoteker. Derfor var det også forbrugerombudsmanden, der sidste år anmeldte blandt andet diskotek Mona i Maribo.

Diskotek
Læs også
To lokale diskoteker politianmeldt – reklamerer for alkohol til mindreårige
Diskotek
Læs også
To lokale diskoteker politianmeldt – reklamerer for alkohol til mindreårige

Diskoteket er dog lukket permanent på nuværende tidspunkt.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte i alt seks diskoteker for at have markedsført alkohol til mindreårige på Facebook.

To af de anmeldte diskoteker ligger på Lolland-Falster.

Markedsføring af alkohol til unge under 18 år er ulovlig

Ifølge markedsføringsloven er enhver form for omtale af alkohol forbudt i en reklame, hvis den retter sig mod unge under 18 år. Forbuddet gælder både, hvis hensigten er at markedsføre alkoholholdige produkter, og hvis alkohol bliver brugt som virkemiddel til at sælge andre produkter.

Diskotekerne har også et strafansvar, selvom de ikke udskænker alkohol til mindreårige, da det er selve markedsføringen af alkohol til personer under 18 år, der er ulovlig.

Diskotekerne har alle accepteret at betale bødeforlæg.


Nyhedsoverblik