Frederiksdal Kirsebærvin er nomineret til nordisk fødevarepris: - Det er simpelthen en ære

Frederiksdal er normineret til den nordiske madpris Embla 2021 for deres kirsebærvin. Ifølge ejer laver de en vin, som ingen andre kan i hele verden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvor får man den bedste råvare i hele norden?

Svaret kan vise sig at være på Frederiksdal Gods på Lolland. Frederiksdal er nemlig nomineret til den nordiske madpris Embla 2021 for deres kirsebærvin.

- Det er simpelthen en ære. Der har været masser af års optakt, så jeg tænker lidt, at det er ligesom damehåndbold det her. Det er virkelig spændende, lyder det fra ejeren af Frederiksdal Kirsebærvin, Harald Krabbe.

Det særlige ved Frederiksdals vin er, at det laves på stevnskirsebær, som kun vokser i Danmark.
Det særlige ved Frederiksdals vin er, at det laves på stevnskirsebær, som kun vokser i Danmark. Foto: Jacob Linddahl - TV2 ØST

Frederiksdal producerede deres første vin tilbage i 2006. Stedet er kendt for at være det eneste sted i verden, der laver vin af kirsebær efter samme principper, som bruges i produktionen af druevin.

Vinen laves af stevnskirsebærret, som dyrkes på Frederiksdals egne plantager. Ifølge Harald Krabbe er det særlige ved vinen netop, at den type kirsebær kun vokser i Danmark.

- En kort forklaring er, at det er koldt om natten og varmt om dagen. Vi får derfor en syre, og når vi taler mad, så kan vi noget, som ingen andre kan i hele verden.

Kirsebærvinen er udvalgt til Embla 2021 blandt 370 andre fødevareproducenter.
Kirsebærvinen er udvalgt til Embla 2021 blandt 370 andre fødevareproducenter. Foto: Jacob Linddahl - TV2 ØST

Udvalgt blandt 370 fødevareproducenter

Embla er en fælles nordisk madpris, der skal styrke den nordiske madkultur og øge interessen for nordisk mad andre steder i verden.

I alt har de nordiske landbrugsorganisationer, som står bag prisen, modtaget 370 indstillinger fra de syv nordiske lande. Heraf er der udvalgt en nomineret fra hvert land til alle kategorier.

- Juryen har lagt vægt på, at de syv indstillede danske kandidater har vist nytænkning, men med respekt for de nordiske traditioner og fødevarekultur. Samtidig har kandidaterne alle vist at passion, innovation og fokus på bæredygtighed kan skabe en forretning eller et projekt, der gør en forskel i samfundet, siger Mette Gammicchia, Chef for Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Frederiksdal Kirsebærvin er både præmieret og anmelderrost.
Frederiksdal Kirsebærvin er både præmieret og anmelderrost. Foto: Jacob Linddahl - TV2 ØST

Harald Krabbe selv ser også nomineringen som en stempling af, at de kan noget særligt.

- Det er en anerkendelse fra nogle mennesker, som ved, hvad de taler om, så det er et skridt på den lange vej.

Om Frederiksdal Kirsebær ender med at gå hele vejen, finder de ud af den 11. marts 2022, hvor prisen uddeles i Oslo.

De syv danske nominerede til Embla-prisen 2021:

Nordisk madhåndværker: Fangst

Nordisk råvareproducent: Frederiksdal Kirsebærvin

Nordisk mad til mange: Junkfood

Nordisk madkommunikatør: Det Grønne Museum

Nordisk maddestination: Gården, Bornholm

Nordisk madiværksætter: Nordic Tempeh/Contempehrary

Nordisk mad til børn og unge: MADlejr ved Arla Fonden



Nyhedsoverblik