Forsøgte at smugle 13 syrere over grænsen

To biler fyldt med syrere blev torsdag stoppet ved Rødby Færge. To franskmænd blev efterfølgende sigtet for menneskesmugling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før middag torsdag fik politiet udlændingekontrolafdeling i Maribo noget af en omgang arbejde at se til, da to franske indregistrerede biler ved Rødby Færge blev stoppet i kontrollen.

For i begge biler sad syriske statsborgere, der ikke havde noget pas. De to biler med i alt 13 syrere fulgtes sammen på turen og bilerne  blev ført af hver deres franskmand.

Alle mænd blev anholdt og sigtet efter udlændingeloven og de to franskmænd blev sigtet for menneskesmugling. 

De 13 flygtninge søgte ifølge Folketidende alle asyl, mens de to menneskesmuglere bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredagen.


Nyhedsoverblik