Forsker: Hjemmeværn ved grænsen er en nødløsning

De hjemmeværnsfolk, der er sat til at bevogte grænsen, blandt andet ved Rødbyhavn og Gedser, skal leve op til de samme krav som politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er afgørende, at danskerne har tillid til betjente som offentlige embedsmænd, der udøver magt på samfundets vegne. Derfor er det en nødløsning, at myndighederne har indsat hjemmeværnsfolk til at lave grænsekontrol.

Det mener lektor i politividenskab, Adam Diderichsen, fra Aalborg Universitet. Tre hjemmeværnsfolk er fritaget for tjeneste, fordi de ikke klarede et såkaldt decorumkrav om, at politibetjente skal leve op til befolkningens tillid og agtelse.

- Det er en absolut nødløsning, at vi har hjemmeværnsfolk til at arbejde ved grænsen. Men de skal alligevel opfylde de krav, vi stiller til politiet, herunder decorum, siger Adam Diderichsen.

Befolkningen skal kunne have tillid til hjemmeværnet

Decorum stammer fra det latinske ord decorus, som betyder "ordentlig". Det har længe været et krav til offentlige embedsmænds opførsel.

Kravet om decorum er vigtigt, fordi hjemmeværnsfolkene udøver magt. Så skal befolkningen kunne have tillid til dem, forklarer Diderichsen.

- Decorumkravet går netop på, at de skal vise sig fortjent til den værdighed og agtelse, som den rolle nu implicerer (medfører, red.), siger han.

- Det er en gammel forestilling, som er helt grundlæggende i embedsmænds ansættelse, siger Adam Diderichsen.

Det må ikke blive en permanent løsning

Han har svært ved at se et alternativ til at indsætte hjemmeværnet for at aflaste politiet i grænsekontrollen i en presset situation. Men det må ikke blive en permanent løsning, advarer han.

- Der er nogle bestemte krav til den rolle, som det er vigtigt, at folk forstår. De får den viden gennem uddannelsen. Så vi må få uddannet nogle politifolk, så vi kan få en bedre løsning på længere sigt, siger Adam Diderichsen.

Siden 1. januar 2016 skal betjente kun uddannes i to års grunduddannelse med styrket efteruddannelse. Før fik de tre års bacheloruddannelse.

/ritzau/


Nyhedsoverblik