Gravid hentet i helikopter under voldsom snestorm

I 1978 og 1979 kunne man rigtig tale om store snemængder. Dengang nåede det op til tagene, og en fødende kvinde i Stensved blev hentet i helikopter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Denne artikel blev udgivet februar 2021. I forbindelse med det kraftige snevejr har vi på TV2 ØST gengivet den. 

Kong Vinter har for alvor gjort sit indtog i Danmark den seneste uges tid og udfordret bilisterne med snestorm og snefygning.

Men det var meget værre i gamle dage.

For eksempel da den såkaldte vinterkrig begravede Sydhavsøerne med sne henover nytåret i 1978 og 1979. Men også senere på året var der sne i massevis, og det er præcis 42 år siden.

Der findes en borger, der husker vinterkrigen særligt godt, og det er Birgitte Gammeltoft.

- Vi snakkede om, at det var da godt, at det ikke er nu, jeg skulle føde. Men det skulle jeg nok aldrig have sagt.

Der var sne op til tagrenderne

For da store mængder sne ramte Sydhavsøerne var der stadig noget til, at hun skulle føde. Men kort tid efter ramte vintervejret med fornyet styrke. I de her dage er det præcis 42 år siden.

- Der var sne op til tagrenderne, fortæller Birgitte Gammeltoft.

b301078-6
Foto: Nakskov Lokalhistorisk Arkiv

Hundene stak af, og fårene måtte de grave sig ind til, fortæller hun.

- Vi gik oppe på taget.

b301078-2
Foto: Nakskov Lokalhistorisk Arkiv

Birgitte Gammeltoft husker tydeligt vinterkrigen. Hun var højgravid i en tid med helt særlige vejrforhold.

- I december måned var jeg rimelig gravid, og der havde vi virkelig meget sne her. Det var så voldsomt – det stod ind. Da hoveddøren en dag havde været åben, var der kommet sne ind ad sprækken. 

- Da min mand skulle prøve at lukke hoveddøren, splintrede glasdøren, og så stod det ind med kulde og sne. Men han var heldigvis en handymand, så han fiksede det.

I december 1978 begyndte det at sne, og det blev ved. I kombination med stærk blæst blev især Sydsjælland og Lolland-Falster begravet i sne. TV2 ØST talte i forbindelse med 40-året for Vinterkrigen med flere af de personer, som husker den voldsomme snestorm. Se eller gense indslaget her.

Det var på det tidspunkt, at Birgitte Gammeltoft fik sine første veer.

- Det var et planlagt kejsersnit, så jeg måtte bare ikke gå i fødsel. Jeg var virkelig nervøs, fortæller hun.

- Det var den førstefødte. Vi var helt ude på landet, og der var ingen veje. Sneen var op til tagkanterne, så man kunne ikke bare køre.

Blev hentet med helikopter

Birgitte Gammeltofts fødsel skulle foregå ved kejsersnit, så hun skulle på hospitalet. Men først kørte MPV’en fast.

- Vi måtte så vente på, at der kom en stor kran, der kunne få MPV’en op, siger hun.

b301092-5

Turen til sygehuset varede dog ikke længe. Forsvarets pansrede mandskabsvogn kunne ikke komme længere end til Vordingborg.

- Så jeg blev hentet med helikopter og fløjet til Næstved, siger hun.

- Men det gik heldigvis godt.

b301079
Foto: Nakskov Lokalhistorisk Arkiv
b301079-11
Foto: Nakskov Lokalhistorisk Arkiv
b301079-3
Foto: Nakskov Lokalhistorisk Arkiv

Sov på kontoret i otte dage på grund af sne

Det var tale om helt andre snemængder, end det vi ser i dag.

- Der var sne - rigtig meget sne, siger Kaj Dyrberg Larsen.

Som civil forsvarsleder skulle han sørge for katastrofeberedskabet i daværende Rudbjerg Kommune på Sydvestlolland.

Kaj Dyrberg Larsen har i dag mange minder fra vinterkrigen.
Kaj Dyrberg Larsen har i dag mange minder fra vinterkrigen. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Det tog ham tre timer at komme hen på kontoret tre timer væk. Først otte dage senere så han familien.

- Jeg sov deroppe i otte dage på stole, fortæller han.

For Kaj Dyrberg Larsen var det nogle lange døgn, da han som forsvarsleder skulle sørge for katastrofeberedskabet i daværende Rudbjerg Kommune på Sydvestlolland.
For Kaj Dyrberg Larsen var det nogle lange døgn, da han som forsvarsleder skulle sørge for katastrofeberedskabet i daværende Rudbjerg Kommune på Sydvestlolland.
Kaj - Avis - har sovet på tre stole

Fik 200-300 nødopkald om dagen

Kaj Dyrberg Larsen koordinerede snerydning, madudbringning og sygetransport. 

Særligt husker han en episode, hvor han var med til at bringe insulin med pansret mandskabsvogne. 

Men de kunne ikke finde huset.

- Så siger vognkommanderende til mig: ”Hvor ligger det hus?”, så sagde jeg: ”Det skulle ligge derover”. Så kørte vi derover, og så fandt vi ud af, at der stod en mand derover på ryglinjen af et tag og viftede med et flag. Det var ham, vi skulle besøge.

Kaj Dyrberg Larsen har stadig et minde fra dengang. En gammeldags drejetelefon, som blev flittigt brugt i dagene omkring vinterkrigen. En telefon som børnebørnene i dag er glade for at lege med:

- Vi fik 200-300 nødopkald i døgnet.

Minderne vælter frem

Både Kaj Dyrberg Larsen og Birgitte Gammeltoft husker tydeligt vinterkrigen i 1978-1979.

- 12. Maj i 1979 det var det sidste sne, der var, siger Kaj Dyrberg Larsen.

- Det bringer minder frem, supplerer Birgitte Gammeltoft.

Især når frosten bider, som for 42 år siden:

- Det var en god dag, ja. Jeg fik en datter. Så hun bliver 42 år nu.

Birgitte - den nyfødte datter
Foto: Privatfoto
Birgitte med barn
Foto: Privatfoto

Nyhedsoverblik