Følgegruppe skal overvåge processen om Risø-affald

Borgmestre i fem kommuner, heriblandt Lolland, får nu opfyldt krav om mere indsigt i processen frem mod en løsning for Risø-affald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

  

 

Der bliver nu nedsat en følgegruppe, bestående af embedsmænd, vedrørende atomaffaldet fra Forsøgsstation Risø.

 

Dermed får borgmestrene fra de fem kommuner, som er i spil til at huse affaldet, deres ønske opfyldt, oplyser Skives borgmester, Flemming Eskildsen (V), efter et møde torsdag med sundhedsminister Astrid Krag (SF).

 

Gruppen kommer til at bestå af embedsmænd, som skal følge processen med, hvad der skal ske med affaldet. Alle de fem kommuner - Lolland, Skive, Struer, Kerteminde

og Bornholm - afviser kategorisk at huse de 5000-10.000 ton affald.

Samtidig har kommunerne følt sig meget dårligt informerede om, hvad Sundhedsministeriet foretager sig frem mod udpegningen af placeringen for et depot.

 

Folketinget vedtog i 2003, at det lav- og mellemradioaktive affald skal placeres i et slutdepot, hvor det skal ligge uberørt i flere hundrede år.

 

Men i efteråret 2012 viste der sig efter kommunernes voldsomme protester politisk flertal for også at undersøge to andre løsninger: Enten at eksportere affaldet til et andet land, som har større erfaring på området end Danmark - eller lade det ligge i et midlertidigt lager.

 

 

 

/ritzau/


Nyhedsoverblik