Flyt til Lolland og få din Tesla

Marie-Louise Brehm Nielsen er Lollands yngste byrådsmedlem. Hun vil lokke potentielle tilflyttere med luft i økonomien og ingen vindmøller på land.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Kom ned til os, så kan du nok også få din Tesla. Sådan kunne et salgsslogan for Lolland godt lyde, hvis det står til Marie-Louise Brehm Nielsen fra Lokallisten Din Stemme på Lolland.

Marie-Louise ragede uklar med sit parti Venstre, da en sag om vindmøller på land delte vandene. Hun endte med i stedet at stifte sin egen lokalliste, Din Stemme, på Lolland. Marie-Louise hopper i pyjamas til en snak om hendes afgang fra Venstre, hvordan hun fik grædt ud, og hvordan hun i dag især kæmper for KRAM-ideologien inden for sundhedsområdet, mere motion til Lollikkerne og færre pommes frites i idrætshallerne.

Marie-Louise Brehm Nielsen er ottende gæst i serien ”Politiker i pyjamas”, som TV2 ØSTs ungdomsredaktion KRAS har lavet i forbindelse med Kommunal- og Regionsrådsvalget 2021. Se hele besøget i videoen øverst i artiklen.

Serie fra TV2 ØSTs ungdomsredaktion vil ned i øjenhøjde

I serien "politiker i pyjamas" inviterer KRAS det yngste medlem af Byrådet i de 12 kommuner som TV2 ØST dækker samt fra Regionsrådet ind til en mere uformel snak i bløde omgivelser, hvor politikeren hopper ud af sit stive puds og i en pyjamasskjorte, for at komme lidt mere i øjenhøjde med ungdommen og mennesket bag politikeren.

De to skiftende værter Tobias Yohannes fra Odsherred og Helene Bahne fra Vordingborg er begge unge, som går op i deres lokalsamfund, og som er en del af det ungehold på fem personer, som ungdomsredaktionen KRAS har samlet for at producere politisk indhold op til valget


Nyhedsoverblik