Flygtninge indkvarteres i Rødbyhavn

Et nyt, midlertidigt flygtningecenter bliver netop nu taget i brug i Rødbyhavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag eftermiddag begyndte indkvarteringen af 108 flygtninge i Skippergården i Rødbyhavn.

Det oplyser centerchef i Asylcenter Holmegaard Ulrik Pihl til Folketidende.dk.

- Det handler om, at der er pres på systemet, ellers ville vi ikke åbne, siger Ulrik Pihl.

Det er fjerde gang, at Skippergården bruges som midlertidigt asylcenter.

På ganske få dage er gården gjort klar til flygtningene, oplyser ejeren Anders Henriksen.