Flere ledige hænder blandt ufaglærte

Danske virksomheder flytter produktionen til udlandet. Det går ud over specielt ufaglærte arbejdere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vestas har gjort det, og i går gjorde slikfabrikke Leaf i Slagelse det også - flyttede produktionen til udlandet. Tilbage sidder en stor gruppe ufaglærte uden job og med ringe fremtidsudsigter.

I alt anslås det, at der årligt flyttes 14.000 jobs ud af landet.

Udflytningen af Vestas har ramt Nakskov hårdt, og på 3F i Nakskov, hvor de mange fyrede Vestas medarbejdere er organiseret er antallet af ledige eksploderet. Knap 40 procent af medlemmerne står uden job.

En af dem er Charlotte Jakobsen.

- Der er ikke nogen job hernede for mig, der står som ufaglært, der er bare ingenting. Når man kikker på jobindex og jobnet og hvad de ellers hedder, så er det bare sådan noget managment noget, og det kan jeg ikke rigtig bruge, siger hun.

Både 3F og Jobcentret i Nakskov slår fast, at mere uddannelse er vejen frem for de ufaglærte arbejdsløse.

- Har man siddet i en pladsproduktion, så er der nogen andre ting, man skal kikke efter. Måske logistik, jord og beton eller måske kranfører, siger Flemming Caspersen, teamleder på jobcentret.


Nyhedsoverblik