Flere klamydia-smittede på Lolland

Selv om antallet af unge med klamydia falder på landsplan, stiger tallet på Lolland, hvor der de seneste 3 år har været stor fokus på sygdommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af unge på Lolland med klamydia stiger. Mens tallet er faldet i resten af landet, fortsætter det med at stige på øen. Det skriver folketidende.dk.

Det er nye tal fra Statens Seruminstitut, der viser, at de lollandske unge mellem 15 og 29 år for tredje år i træk får postitive resultater af klamydiatesten i højere grad end før.

Flere unge testes

På landsplan var der sidste år 21,6 unge med klamydia per 1.000 borgere, mens tallet på Lolland er 26,5 per 1.000 borgere, og selv om det ikke just er opmuntrende tal, så er der en god forklaring på stigningen, mener Tina C. Hansen, der er sundhedsplejerske i Lolland Kommune.

- Vi har de sidste 3 år sat stor fokus på opsporing af klamydia hos vores unge i kommunen, da vi godt vidste, at vi lå i den høje ende. Vi har iværksat gratis, anonyme klamydia-hjemmetests til både drenge og piger, og det gør jo selvfølgelig også, at vi finder flere af de unge, der er smittet, end de kommuner, der ikke tilbyder disse tests, siger hun til folketidende.dk.


Nyhedsoverblik