Finder to meter lang pytonslange i have

Politiet efterlyser ejeren af en cirka to meter lang pytonslange, som er fundet i en have på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var noget af en uventet gæst, der torsdag havde snoet sig ind i en have i Rødby på Lolland.

Her opdagede en haveejer på Vestergade nemlig en lang slange og tilkaldte straks politiet.

Sydsjællands Politi efterlyser dens ejer, klokken 16.00 har politiet stadig ikke fået nogen henvendelser.

Torsdag eftermiddag tog en patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Rødby for at indfange slangen. Nu befinder den sig i krokodillezoo i Eskildstrup.

- En patrulje tog derned. De fangede den og puttede den i en papkasse, og så kørte de den op til krokodillezoo. De har en masse af dem i forvejen, så de ved, hvordan de skal håndteres, siger vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Ove Christoffersen til Ritzau og tilføjer:

- Der skal den være, indtil der er en ejer, der melder sig.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man ved ikke, hvordan slangen er sluppet fri, eller om det er en privatperson, der ejer den. Det kan muligvis være en person i nabolaget, der savner den.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. 

kongeboa_tod_baker_wikimedia.jpg
Læs også
Fandt to meter lang slange på sit køkkenbord
kongeboa_tod_baker_wikimedia.jpg
Læs også
Fandt to meter lang slange på sit køkkenbord

Nyhedsoverblik