Ferietrafikken rammer Sydhavsøerne

Du risikerer at ramle ind i tæt trafik, hvis du kører via Lolland eller Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dagen før dagen.

Sommerens største rejsedag er lørdag, hvor der ventes tæt trafik på de danske veje. Men allerede nu er ferietrafikanterne begyndt at klumpe sammen i den sydlige del af regionen.

- Der begynder at være tæt trafik på E47 helt nede på det sydlige Lolland, fortæller vagthavende hos Vejdirektoratet.

Det kan ifølge Vejdirektoratet skyldes et igangværende vejarbejde på strækningen.

På den sydligste tap af Danmark, nærmere bestemt Gedser på Falster, klumper trafikken også en smule, fordi ferietrafikanterne skal til og fra færgen mellem Danmark og Tyskland.

- Ellers så kører det rigtig fint, og jeg håber, det holder i morgen, der er den største rejsedag, når der blandt er skiftedag for mange sommerhuse, siger vagthavende.

Hold afstand

For at være forberedt på kødannelser og ekstra ventetid, så opfordrer Vejdirektoratet, at man sørger for solbriller og rigeligt med væske til turen.

Man kan følge de nyeste trafikmeldinger og akutte henvendelser i Danmark på hjemmesiden www.trafikinfo.dk

Kø ulykke Maribo april 2017
Læs også
Den store rejseweekend på vej: Læs de gode råd her
Kø ulykke Maribo april 2017
Læs også
Den store rejseweekend på vej: Læs de gode råd her

Nyhedsoverblik