¨

Får 13 års fængsel: Mette blev dræbt af sin kæreste

Foto: TV ØST

Mette Bønnelykke Herholdts drabsmand Mickey Anton Pedersen skal 13 år i fængsel. Det besluttede Retten i Nykøbing Falster tirsdag.

13 års fængsel.

Sådan takserede et nævningeting ved Retten i Nykøbing Falster tirsdag eftermiddag drabet af Mette Bønnelykke Herholdt overfor hendes 47-årige ekskæreste.

Den 40-årige Mette Bønnelykke Herholdt blev i 2010 dræbt af sin 47-årige ekskæreste, Mickey Anton Pedersen. Det fastslog et nævningeting i Retten i Nykøbing Falster tirsdag.

Mickey Anton Pedersen har gennem retssagen nægtet sig skyldig i at have dræbt sin ekskæreste. Han har dog erkendt, at han efter hendes død har pakket hendes lig ind i presenning og gemt det i et køleskab.

Derfor har retten også kendt Mickey Anton Pedersen skyldig i usømmelig behandling af lig.

Læs også: Lig fundet i køleskab


Gav hende medicin og kvalte hende

Ifølge dommen gav den dømte mand Mette Bønnelykke Herholdt op mod 50 piller med det smertestillende middel Dolol uden at hun vidste det. Senere proppede han 2 store stykker papir ned i halsen på hende. Papiret lukkede for luftrøret, og den 40-årige kvinde blev derfor kvalt.

Dernæst fik hun en plastikpose over hovedet, der blev strammet til med et nylonreb om halsen, og bundet med en knude.

Ankede dommen

Ud over drabet er Mickey Anton Pedersen også kendt skyldig i bedrageri for 130.000 kroner over for Lolland Kommune, da han blev ved med at hæve Mette Bønnelykke Herholdts førtidspension efter hendes død.

Den 47-årige havde på forhånd erkendt sig skyldig i flere forhold - blandt andet at have gemt liget og have hævet penge i hendes navn. Alligevel valgte Mickey Anton Pedersen på stedet at anke dommen.

Læs også: Død kvindes Facebook-profil lokkede penge fra gammel ven
[video:videonode:207103]
/ritzau/

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App