- Politiet har ikke opdaget flugten, som tilsyneladende er sket i sidste uge.
Sådan skrev Palle Rosenstjerne fra Nakskov i en mail til TV ØST med dette billede vedhæftet. Det var simpelthen fantasien, der fik frit løb, da han tog det lidt specielle motiv.
- Det var en spøg, som jeg synes jeg ville dele med TV ØST. Vi bliver jo hver aften opfodret til at sende billeder og video ind til TV ØST, så det prøvede jeg, fortæller Palle Rosenstjerne.
Han fortæller om billedet, at det blev taget fredag i sidste uge, hvor håndværkere var igang med et renoveringsarbejde ved arresten.
- Billedet er taget fra Rema's p-plads, hvor de lidt særprægede motiver på væggen er dekoreret med flygtende fanger. Jeg synes, at det var en sjov spøg, fortæller han.