Familiesag fra Lolland kan krænke menneskerettigheder - nu starter den i Højesteret

Menneskerettigheder skal diskuteres, når Højesteret skal afgøre, om forældrepar må se tvangsbortadopteret søn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dommere i Højesteret skal afgøre, om et biologisk forældrepar må se deres tvangsbortadopterede dreng.

Stephanie Christiansen og Theis Dinsen fra Lolland har nemlig fået særlig tilladelse til at få deres sag for Højesteret.

Parrets søn blev anbragt et par uger efter fødslen og nogle måneder senere bortadopteret mod deres vilje.

Bortadoptionen står ved magt. Forældrene ville ikke kunne varetage drengens omsorg eller udvikle deres forældreevner tilstrækkeligt, lød vurderingen.

Læs også
Halvdelen af alle tvangsbortadoptioner af børn sidste år foregik på Lolland og Falster
Læs også
Halvdelen af alle tvangsbortadoptioner af børn sidste år foregik på Lolland og Falster

Men parret vil gerne se drengen igen, og det er spørgsmålet om samvær, som Højesteret skal afgøre.

Manglende respekt for familieliv

Loven fastslår, at der kan fastsættes samvær med de biologiske forældre, når det er bedst for barnet.

Men parrets advokat, Anders Brøndtved, mener, at retten til respekt for familieliv kan være brudt.

- Det er et spørgsmål om, hvorvidt den danske lovgivning overholder Menneskerettighedskonventionens artikel 8, siger han.

En afgørelse fra Familieretshuset i Nykøbing Falster ender nu i Højesteret.
En afgørelse fra Familieretshuset i Nykøbing Falster ender nu i Højesteret. Foto: Skraafoto.dk, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Familieretten i Nykøbing Falster afviste samvær sidste år og lagde blandt andet vægt på, at drengen havde haft to skift tidligt i livet - fra biologiske forældre til plejefamilie og til adoptivfamilie.

Læs også
Fik tvangsbortadopteret søn - holdt barnedåb uden barn få uger efter
Læs også
Fik tvangsbortadopteret søn - holdt barnedåb uden barn få uger efter

Det ville være en voldsom følelsesmæssig belastning og kunne forstyrre hans udvikling, lød det. Desuden var der ikke skabt en så betydningsfuld og positiv relation med de biologiske forældre, at samvær ville være det bedste for ham.

Siden stadfæstede landsretten og udtalte, at menneskerettighederne ikke var brudt.

Har brug for tryghed

Adoptivforældrenes advokat, Peter Ølholm, mener, at det er bedst for drengen, at der ikke skabes kontakt.

- Der har konkret været en belysning af barnets situation, der kunne pege på, at barnet har godt af meget trygge, stabile og forudsigelige rammer, siger han.

Han afviser, at der er brud på menneskerettighederne.

For de biologiske forældre vil selv lidt samvær betyde meget. De ønsker som det mindste at få billeder.

Læs også
Ny aftale: Kommuner får lov til at bortadoptere børn ved fødslen
Læs også
Ny aftale: Kommuner får lov til at bortadoptere børn ved fødslen

- Det vil jo betyde alt for os begge to. Det med at vi kan få lov til at se ham og se, at han har det godt, siger Stephanie Christiansen.

Det er endnu uvist, hvornår Højesteret afgør sagen.


Nyhedsoverblik