Familier flygter fra landet

Hver femte til syvende barn vil forsvinde fra udkantsområderne af Danmark, når vi når til år 2020. Sådan lyder en prognose fra Danmarks Statistik, som betyder længere mellem legekammerater på landet og at stribevis af daginstitutioner må lukke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Legepladserne i landsbyerne bliver gradvist tømt for børn. I Nordvestjylland, Lolland-Falster, Nordsjælland og på øerne forudser Danmarks Statistik, at hvert femte til syvende barn i alderen 0 til 6 år vil forsvinde i år 2020, skriver fagbladet Børn&Unge.

»Landsbyen bliver mindre attraktiv at bo i. Hvis man skal køre 20 km. den ene vej for at aflevere børnene i daginstitution og 30 km. den anden vej for at komme på arbejde, forringer det livskvaliteten,« siger Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

I Lolland Kommune var der i 2009 opgjort 3029 børn mellem 0 og 6 år. I 2020 forudser Danmarks Statistik, at der vil være 2748 - det svarer til at knap hver tiende barn mellem 0 og 6 år vil forsvinde.


Nyhedsoverblik