Familie og heste reddet ud af brændende gård

En familie fra det vestlige Lolland blev i nat reddet, da der i nat pludselig udbrød brand på deres gård nær Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lille familie vågende på det vestlige Lolland i nat ved, at der var udbrudt brand i deres hjem, en firelænget gård, ved Købelev nord for Nakskov.

quote De ligger og sover, da branden er i gang

Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Af ukendte årsager var der opstået en brand i det sydvendte stuehus. Her stod flammerne op gennem taget og kunne ses på over 100 meters afstand.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- De ligger og sover, da branden er i gang, siger Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der er tale om en familie bestående af en far på 52 år, en 37-årig mor samt en søn på 15 år.

Det var familien selv, der klokken 01.09 slog alarm, da huset stod i flammer. De fik også selv reddet sig ud, ligesom familiens to heste også blev sikkert reddet ud af det brændende hus.

- De tre beboere og to heste er kommet i sikkerhed ved egen hjælp, siger Lars Denholt.

Teknikere undersøger brandårsagen

Branden var ifølge politiet kraftigst i den sydvestlige del af stuehuset, der var indrettet som fyrrum med et træpillefyr.

- Det lykkedes brandvæsnet at begrænse ilden til kun at være i stuehuset, så den har ikke spredt sig til de andre længer, siger Lars Denholt.

- Vi skal i løbet af formiddagen have lavet en gerningsstedsundersøgelse. Men en af hypnoserne er, at branden er opstået ved pillefyret, som har stået der, hvor det har brændt allermest, tilføjer vagtchefen.

Voldsom brand i Nørre Alslev
Læs også
Stor gårdbrand på Nordfalster - tre heste er reddet ud
Voldsom brand i Nørre Alslev
Læs også
Stor gårdbrand på Nordfalster - tre heste er reddet ud

Har politiet andre teorier til brandårsagen?

- Nej, ikke umiddelbart. Man skal ikke afvise noget som helst, når det gælder ild. Jeg tror dog ikke ret meget på, at det er en bevidst handling, idet der både var heste og mennesker til stede i huset, da ilden brød ud. Derfor er min formodning, at branden er opstået omkring pillefyret, men det skal teknikerne forsøge at klarlægge i løbet af dagen, svarer Lars Denholt.

Røgfanen fra branden blæste i østlig retning ud over en mark og var derfor ikke til gene for naboerne i området.


Nyhedsoverblik