Faldefærdige huse på Lolland bliver forvandlet til paradis for insekter

Hvert år river Lolland Kommune omkring 100 faldefærdige huse ned. Nu skal grundene gøre noget godt for naturen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Naturen og biodiversiteten får med et nyt tiltag i Lolland Kommune en hjælpende hånd.

Hvert år rives omkring 100 huse ned i kommunen. Typisk fordi husene er både sundhedsskadelige og brandfarlige. Husene rives ned med støtte fra den statslige nedrivningspulje, der blev etableret i 2010.

Hvor man tidligere ofte solgte de ryddede grunde til landbrugsjord for 10 kroner per kvadratmeter, går man nu andre veje.

De gamle haver med planter og træer får i stedet for lov at stå. Det gør de for at skabe fristeder i naturen, fortæller Dorte Prip Lahrmann, der er fagkoordinator hos Natur og Landbrug i Lolland Kommune:

- Der er diverse løg og gevækster, som hører sig en have til, dem lader vi jo også blive. Der vil kunne være et rigtigt rigt insektliv her, når der er ryddet op, og planterne får lov til at etablere sig på egen hånd.

Også eventuelt døde træer i haverne får lov til at blive, for de udgør et vigtigt levested for både insekter og fugle, forklarer Dorte Prip Lahrmann.

- Vi lader det stå og forfalde lige så stille.

Dorte Prip Lahrmann, der er fagkoordinator hos Natur og Landbrug i Lolland Kommune er med til at besigtige de faldefærdige huse.
Dorte Prip Lahrmann, der er fagkoordinator hos Natur og Landbrug i Lolland Kommune er med til at besigtige de faldefærdige huse. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Andre steder hjælper man tilmed naturen lidt på vej. 

I Søllested, mellem Nakskov og Maribo, finder man et af de steder, hvor huset er væk og kun haven står tilbage.

Her har man gravet et vandhul, som skal skabe gode levevilkår for både padder, frøer og salamandere.

Og spørger man hos naboerne, så er der glæde over, at Lolland Kommune tænker på naturen i stedet for at udlægge grundene til landbrug.

- Vi skal bevare alle de her skønne, gamle træer. Jeg er gammel gartnerkone, og i gamle dage gik jeg jo også og rev og hakkede og alting skulle være snorlige. Man har vel et standpunkt, til man tager et nyt, lyder det fra Paula Bjørn.