Fakkeloptog til minde om dræbt taxachauffør

Omkring 70 personer er mandag aften op for at deltage i fakkeloptoget til minde om den 65-årige taxachauffør, som i weekenden blev banket ihjel i København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fakler fylder Maribos gader mandag aften, hvor omkring 70 personer er mødt op for at mindes den 65-årige taxacuaffør, der i weekenden blev dræbt i København.

Det er 2 taxachauffører, der stå bag arrangementet. Den ene - Palle Hansen - var selv udsat for et overfald i marts i år, hvor en kunde i Hillested overfaldt ham med slag og brækkede flere af hans fingre.

- Vi vil gerne vise politikerne, at nu vil vi ikke finde os i mere. Der skal gøes noget ved det. Jeg tænker meget på mine kolleger, når de kører derude. Jeg synes, straffen for sådan noget, er for lav. Min gerningsmand fik 3 måneders fængsel, og det er altså alt alt for lidt, siger Palle Hansen.

Minister tager sagen op

Palle Hansen lider af posttraumatisk stresssyndrom oven på overfaldet og fik dårligt, da han hørte om drabet i København, hvor chauffør fredag blev gennembanket af 3 mænd og lørdag døde.

Nu håber han, at politikerne vil tage emnet op, og det ser ud som om, transportminister Magnus Heunicke (S) er klar til det.

- Jeg vil konkret invitere taxabranchen til et møde - både vogmænd og chauffører til en snak om, hvad vi kan gøre. For 1 års tid siden blev der implementeret kameraer i taxa, men det er som om, der nu sker et skred igen, og dte skal vi se på. Taxachauffører er mennesker, der gør samfundet en tjeneste, og det skal man kunne gøre, uden at komme noget til, siger han.

Fakkeloptoget begyndte klokken 19 på Torvet i Maribo, hvor der er blevet hold tale og 1 minuts stilhed.


Nyhedsoverblik