Færgeoverfart fylder 50 år

Færgeoverfarten mellem Rødby og Puttgarden fylder i dag 50 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Historien om overfarten startede i 1864. Her fremlagde civilingeniør Gustav Kröhnke de første visionære planer om en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland, kaldet Fugleflugtslinjen. Hans plan var at lave en direkte jernbaneforbindelse mellem København i nord og Hamburg i syd med færgeoverfart over Fehmarnsund. Den danske Rigsdag godkendte idéen, men projektet blev skrinlagt året efter  på grund af manglende kapital.

Projektet blev dog ikke helt glemt. I 1941 blev første spadestik til en færgehavn taget af den daværende danske minister for offentlige arbejder, Gunnar Larsen. Meget symbolsk knækkede spaden ved spadestikket, og med udviklingen af 2. verdenskrig blev planerne igen udsat.

Men i 1963 - 100 år efter den første idé - blev overfarten åbnet. 14. maj 1963 sejlede M/F Kong Frederik ud fra havnemolerne i Rødby.
gæster samles i stationsbygningen på Færgestationsvej i Rødbyhavn.

I dag bliver jubilæet fejret af Lolland Kommune og Scandlines ombord på færgen M/F Deutchland. Gennem årene har færgerne sejlet mere end 585 gange rundt om jorden og fragtet 260 millioner passagerer.

Se video fra den første overfart i 1963 her.

<p>En af Nordeuropas bedste forretninger fylder rundt. Det er i dag 50 år siden den første færge tog turen fra Rødby Havn til Puttgarden.

Nyhedsoverblik