Fabrik på halvanden kvadratkilometer får lov til at skyde op på Lolland

Et enormt byggeri går forud for tunnelbyggeriet under Femern Bælt. I modsætning til tidligere store byggerier er godkendelsesarbejdet foregået lokalt.

For at Femern-tunnelen kan blive en realitet, skal der bygges en enorm fabrik til støbning af de 217 meter lange og 73.000 ton tunge tunnelelementer.

Byggeriet af den kommende tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn har fået sin sidste afgørende godkendelse for at kunne gå i gang, miljøgodkendelsen. Et stort stykke arbejde, der har stået på i over to år, og som nu betyder, at byggeriet af den enorme fabrik, hvor elementerne til den nye Femern-tunnel skal støbes, kan gå i gang.

quote Det er helt klart den største miljøgodkendelse, som vi nogensinde har lavet

Lars Kroer, projektleder for miljøgodkendelsen, Lolland Kommune

Den skal være færdig om to år, fortæller Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef for Femern A/S, der er bygherre på projektet. Selve byggeriet af den ny fabrik står hovedentreprenøren FLC for.

- Det er hjertet i hele produktionen. Der er her vi skal lave alle elementerne til tunnelen, siger Morten Kramer Nielsen.

Den tilhørende arbejdshavn er allerede godt undervejs. Det er herfra, at tunnelelementerne fra starten af 2024 efter planen skal skibes ud for at blive sejlet ud og sænket ned på havbunden.

- Arbejdshavnen skal også skabe adgang til mange af materialerne til fabrikken, som sejles til, forklarer kommunikationschefen.

Største godkendelse nogensinde

Det er Lolland Kommune, som har stået for udarbejdelsen af miljøgodkendelsen.

- Det er en omfattende proces at håndtere en miljøgodkendelse af så stort et byggeri, og vi har som kommune og myndighed haft et naturligt stort fokus på at sikre, at alle regler er blevet overholdt og alle krav indfriet, siger borgmester Holger Schou Rasmussen i en kommentar til nyheden og tilføjer:

- Der er næppe andre kommuner i Danmark, der har haft en lignende opgave før, og vi er derfor både stolte af og glade for, at vi nu er i mål – og endda med et resultat, som vi alle kan være tilfredse med.

Der skal produceres 79 standardelementer og 10 specialelementer i armeret beton på tunnelfabrikken på Lolland. Her en computertegning af, hvordan den kommer til at se ud.
Der skal produceres 79 standardelementer og 10 specialelementer i armeret beton på tunnelfabrikken på Lolland. Her en computertegning af, hvordan den kommer til at se ud. Foto: Femern A/S/PR

Det er nemlig første gang ved et stort infrastruktur-byggeri, at det er den lokale kommune, som forestår miljøgodkendelses-arbejdet, forklarer Lars Kroer, der er projektleder for miljøgodkendelsen i Lolland Kommune:

- Sammenlignet med anlægslovene for Storebæltsbroen og Øresundsbroen er en masse lovgivning overladt til den lokale myndighed, i dette tilfælde Lolland Kommune, siger han og tilføjer:

- Det er helt klart den største miljøgodkendelse, som vi nogensinde har lavet.

Hverken planloven eller naturbeskyttelsesloven finder anvendelse for et byggeri som Femern-forbindelsen. Det fremgår af anlægsloven. Til gengæld skal betonfabrikken godkendes inden for de standardvilkår, som gælder for betonproduktion i Danmark – og det har i sig selv været lidt en udfordring med en fabrik af den størrelse.

Her har Lars Kroer og hans team på fire medarbejdere blandt andet skulle se på regnvandshåndteringen fra det 1,5 kvadratkilometer store tagareal, som fabrikken bliver udstyret med.

Femern Bælt-tunnelen skal stå klar til bil- og togtrafik i 2029.
Femern Bælt-tunnelen skal stå klar til bil- og togtrafik i 2029. Foto: Femern A/S/PR

- Det meste af overfladevandet skal indgå i produktionen som rense- og kølevand, hvor det bliver recirkuleret, inden det til sidst bliver renset og ledt ud i Femern Bælt, siger Lars Kroer og forklarer videre:

- Det er en meget stor og kompleks produktion, men som udgangspunkt ikke en, der sviner og støjer meget – for det er under tag, og der er udsugning med filtre.

Fabrik skal omlægges til natur

Spørger man hos Danmarks Naturfredningsforening har byggeriet af betonelementfabrikken heller ikke givet anledning til bekymringer for nærmiljøet.

quote Når fabrikken er færdig med at blive brugt, bliver den lavet om til natur med en bugt

Michael Kruse, Femern Bælt-ansvarlig, Danmarks Naturfredningsforening

Michael Kruse, der er Femern Bælt-ansvarlig i Danmarks Naturfredningsforening, forklarer, at det som en del af hele aftalen for Femern-tunnel-byggeriet er besluttet, at hele fabriksområdet efter endt brug skal omlægges til naturområde.

- For at kompensere for tabet af og skader på naturen, har man lavet to naturområder i Danmark og Tyskland, forklarer han og peger på, at det i Danmark blandt andet omfatter hele det areal, hvor tunnelelement-fabrikken nu bliver bygget.

- Når fabrikken er færdig med at blive brugt, bliver den lavet om til natur med en bugt.

Det er dog ikke sikkert, at det sker som det første, når Femern-tunnelen åbner efter planen for bil- og togtrafik i 2029.

Fabrikken får nemlig lov til at blive stående, hvis der planlægges lignende tunnelprojekter i den kommende årrække, hvor tunnelelement-fabrikken kan bruges.

- Det er også DN's holdning, at vi skal være ressourcebevidste, så når man har en fabrik, er det en god idé at udnytte den. Og så kan det godt være, der går nogle år, før den skal rives ned – men til den tid skal den omdannes til natur, siger Michael Kruse.

I alt skabes der i forbindelse med Femern-byggeriet 360 hektarer ny natur, hvor vandhuller og padder flyttes for at kompensere for hele tunnelforbindelsens aftryk på lokalmiljøet.