Få overblikket i slagsmålet om atomaffaldet

I årevis har politikerne været uenige om, hvad der skulle ske med Danmarks atomaffald, og hvor det skulle placeres. Få overblikket i sagen her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I lagerhal ud til Roskilde Fjord står 5.300 tønder med radioaktivt affald.

Det var meningen, at affaldet kun skulle opbevares i lagerhallen, indtil der var fundet en mere permanent løsning.

en der er ingen, der ønsker at tage imod affaldet, og derfor har en løsning ladet vente på sig. Få et overblik over den årelange kamp her: 

  • 1957 – Den første reaktor på Forsøgscenter Risø ved Roskilde tages i brug.
     
  • 1985 – Folketinget beslutter, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning.
     
  • 2001 – Det sidste anlæg på Forsøgscenter Risø tages ud af drift efter mistanke om læk i reaktortanken.
     
  • 2003 – Folketinget beslutter, at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, og undersøgelser af hvordan det radioaktive affald bedst kan opbevares i fremtiden, bliver sat i gang.
     
  • 2011 – Bornholm, Lolland, Struer, Skive og Kerteminde kommuner bliver udpeget som mulige lokaliteter for slutdepotet under jorden. Ingen af de fem borgmestre ønsker det radioaktive affald i deres kommune. De opfordrer i stedet til en mellemlagerløsning.
     
  • 2015 – Slutdepotløsning sættes på hold, og der arbejdes i stedet videre med en mellemlagerløsning.
     
  • 2017 - Regeringen foreslår, at Danmarks radioaktive affald skal opbevares i yderligere 30 til 50 år på Risø. Det vil betyde, at bygningerne på Risø skal forbedres, så det bliver forsvarligt at opbevare affaldet i den forlængede periode.

Fakta