Enke måtte kæmpe for erstatning

Da Mona Lindérs mand blev dræbt i en arbejdsulykke, måtte hun kæmpe i 7 måneder for at få erstatning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For Mona Lindér har tabet af hendes mand været ekstra hårdt.

- Det har været et mareridt, siger hun.

For udover sin egen sorg. Har hun også måtte kæmpe med forsikringen. Palle Lindér mistede i marts livet i en arbejdsulykke her på Nordic Air Filtration I Nakskov. Han kom i klemme i en maskine, og efterfølgende gik politi og arbejdstilsynet ind i sagen. De vurderede, at sikkerheden på stedet ikke havde været i orden, og idømte Nordic Air Filtration en bøde på 70.000 kroner. Men det var ikke nok til at overbevise forsikringsselskabet. De mente at Palle Lindér selv havde del i skylden. Og ville ikke udbetale den fulde erstatning.

- Hvordan kan forsikringsselskabet sige, at det var hans egen skyld. Det synes jeg er forkert, siger Mona Lindér.

Først efter 7 måneders kamp gav forsikringsselskabet sig, og udbetalte 721.000 kroner i erstatning.

- Det viste sig jo så, at i det sekund 3F sendte dem en stævning, tænkte de, at 'den gik så ikke', og så trak de den tilbage, siger John Jakobsen, der er faglig sekretær i 3F Vestlolland.

Siden 2007 er antallet af sager, hvor forsikringsselskaber anker ellers afsluttede arbejdsskadesager mere end fordoblet. Og i 3F mærker de, hvordan forsikringsselskaber går længere end tidligere, for at spare.

- Hvis du går fem år tilbage, så hvis der var truffet en afgørelse i arbejdsskadestyrelsen, så betalte de bare pengene. Det gør de ikke mere. Nu ser de, om der er et lille hår i suppen, de kan finde, siger John Jakobsen.

Men i forsikrinsselskabernes brancheforening, Forsikring og Pension, mener de, at der er god grund til at sagerne oftere blir anket.

- Der kan man i forsikringsbranchen godt tænke i dag, at 'hov, der er måske mere grund til at vi kigger på afgørelserne, for faktisk, så får forsikringsselskaberne ret i halvdelen af de sager. Der var faktisk truffet forkerte afgørelser, siger Underdirektør, Hans Reimann-Carlsen.

Mona Lindér er dog ikke i tvivl om, hvad det handler om for forsikringsselskabernes.

- Penge. Det er kun penge, siger hun.

Men selvom det sidste halve år har tæret på hende, kan hun og familien endelig komme videre.


Nyhedsoverblik