En mand blev skuddræbt på Niels' frømark: - Man tænker: "Hvad fanden foregår der"

Niels Wibholm ejer den mark nær Holeby på Lolland, hvor en mand i 50'erne blev fundet skuddræbt fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag ved middagstid var Niels Wibholm i gang med at høste, da politiet dukkede op på hans ejendom på Nøbbøllevej ved Holeby på Lolland.

- Omkring ved middagstid tror jeg, kommer der en ambulance, lægebil og politibil, der kører rundt nede på min ejendom. Og jeg kører helt ude bagved en lille skov og høster noget raps. Og så kommer de så også kørende ned gennem denne her høstede rapsmark, og så tænker man jo ”hvad fanden er det der foregår”, fortæller Niels Wibholm til TV ØST.

Finder noget på frømarken

Det skabte også bekymring hos Niels Wibholms kone, der opholdt sig på gården væk fra marken.

- Så lidt efter ringer min kone, for hun var sådan lidt bange for, det var mig, der var sket noget med, fordi de kørte her, hvor jeg var. Hun siger, der er sket et eller andet, for hun har spurgt en betjent, hvad de laver, og han kan ikke sige noget som helst, siger Niels Wibholm.

Herefter finder politiet noget, og så kommer der flere politifolk til.

- Så kører de sådan rundt på ejendommen, ligesom på må og få som om de leder efter et eller andet. Til sidst så finder de så noget. Hvad de finder, ved jeg ikke, men der er i hvert fald hurtigt mange biler på et område – en lokalitet ude på en frømark, som sådan er et godt stykke væk fra selve gården her. Og der er de så det meste af dagen og aftenen, fortæller han.

Artiklen fortsætter under kortet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mand blev anholdt

Det viste sig at være en mand i 50'erne, som politiet havde fundet skuddræbt på Niels Wibholms frømark. Det skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ud fredag i en pressemeddelelse.

- Man bliver sådan lidt skræmt jo, fordi man synes, det er sådan noget, der sker i København eller et sted ovre i det mørke Vestjylland langt herfra, siger Niels Wibholm.

Den mand, politiet formoder er drabsmanden, blev anholdt fredag. Den oplysning fik Niels Wibholm også, og derfor er han mere tryg.

- Hvis politiet siger, det er et opgør mellem to personer, så er jeg mere tryg. Min kone og mine børn er sådan mere urolige, men altså ikke mere end vi tør godt være her, siger han.

Manden, der blev anholdt, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Næstved lørdag klokken 10.00.

Drab i Holeby
Læs også
Mand skuddræbt på Lolland - én person er anholdt
Drab i Holeby
Læs også
Mand skuddræbt på Lolland - én person er anholdt

Nyhedsoverblik