¨

Emma Aastrand tager World Cup-bronze i enerkajak

Foto: TV ØST

Maribo-roeren Emma Aastrand Jørgensen vandt søndag sin første seniormedalje ved World Cup i Tjekkiet.

Det er ikke kun Maribo-roeren René Holten Poulsen, der har god fart i vandet ved World Cup i Tjekkiet. Også Emma Aastrand Jørgensen kunne søndag ro sig til en medalje. 

Søndag morgen sikrede hun sig sin første seniormedalje stævnet i Racice.

I 500 meter enerkajak, som figurerer på OL-programmet for kvinder i Rio senere på sommeren, vandt hun således bronze efter vinderen Inna Osypenko fra Aserbajdsjan og Zhou Yu fra Kina.

- Maribo-roeren fik et godt løb, hvor hun midtvejs lå på fjerdepladsen, men med en fantastisk finish kun var centimeter fra at nappe sølvet fra kinesiske Zhou Yu, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Kano og Kajak Forbund.

Tredjepladsen var en fornem fremgang i forhold til sidste uges syvendeplads ved World Cup-stævnet i tyske Duisburg.

Senere søndag var Emma Aastrand Jørgensen en del af den danske damefirer, der i finalen på samme distance sluttede på fjerdepladsen.

De øvrige kvinder i firerkajakken var Amalie Thomsen, Ida Villumsen og Henriette Engel Hansen.

Kvartetten lå midtvejs i løbet på femte-sjettepladsen, men roede sig op på de sidste 200 meter.

Tyskland vandt foran Ukraine og New Zealand.

/ritzau/

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App