Embassy of Lolland-Falster er en succes

Efter et år i København er Embassy of Lolland-Falster en stor succes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som de første i Danmark åbnede Lolland-Falster sin egen ambassade i København sidste år. Den 1. december 2011 slog Embassy of Lolland-Falster dørene op og inviterede københavnerne og andet godtfolk til at lære Lolland-Falster meget bedre at kende.


Embassy of Lolland-Falster er blevet mødestedet for de mange eksil-lollikker og falstringer i København. Fire gange om året inviteres eksilerne til hjemstavnsaften på deres ambassade, hvor der bydes på lokale lækkerier og mulighed for at netværke med andre eksilere.


- Eksilerne er en vigtig målgruppe for os. De er talsmænd/kvinder, og er med til at skabe opmærksomhed omkring Lolland-Falster. Men eksilaftenerne handler også om at bibeholde eksilernes rødder til hjemstavnen sådan at de, når de er færdige med at studere, vender tilbage til Lolland-Falster, siger Marianne Sørensen.


Nyhedsoverblik