Elev smittet med coronavirus - skole lukker og sender over 300 elever hjem

En skole på Lolland tager alle forholdsregler og sender 329 elever hjem, efter en enkelt er blevet smittet med coronavirus under en ferie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En elev i indskolingen på Maribo Skole afd. Blæsenborg er konstateret smittet med coronavirus, og derfor lukkes skolen nu helt ned i en periode på 14 dage.

Eleven har været på ferie og var i skole mandag.

quote Ud fra et forsigtighedsprincip lukker vi nu hele skolen

Rikke Jensen, direktør for skoler og dagtilbud, Lolland Kommune

Det bekræfter Rikke Jensen, direktør for skoler og dagtilbud i Lolland Kommune, over for TV2 ØST.

- Vi ved, hun har været i skole mandag og har været i kontakt med nogle kammerater. Vi ved, eleven har været til livreddertræning i en svømmehal, hvor der også har været elever med fra Centerafdelingen.

Om eleven har været på ferie i et højrisikoområde, har det ikke været muligt at få bekræftet.

329 elever sendes hjem

Centerafdelingen er en specialskole, hvor eleverne blandt andet har lavt immunforsvar. Derfor blev denne afdeling allerede lukket i morges, men i løbet af onsdag formiddag har ledelsen truffet beslutning om også at lukke Blæsenborg-afdelingen og dermed resten af skolen.

20200311_hyldebaerhuset_3.jpg
Læs også
Institution lukker for at forebygge coronasmitte
20200311_hyldebaerhuset_3.jpg
Læs også
Institution lukker for at forebygge coronasmitte

Det berører i alt 329 elever, oplyser Rikke Jensen.

I første omgang skal familierne til de 329 elever ikke gå i karantæne, hedder det, men børnene skal blive hjemme.

Sender alle hjem for en sikkerhedsskyld

Lolland Kommune har ikke konkrete tal på, hvor mange elever, der skønnes at have været i kontakt med den smittede elev – men tallet kan vise sig at være omfattende.

Næstved station første covid-19-morgen
Læs også
Coronavirus kan mærkes i morgentoget: - Der er vel en tredjedel færre passagerer
Næstved station første covid-19-morgen
Læs også
Coronavirus kan mærkes i morgentoget: - Der er vel en tredjedel færre passagerer

- Når man er elev i indskolingen mingler man meget med hinanden. Derfor har vi rådført os med Styrelsen for Patientsikkerhed. Umiddelbart lød anbefalingen her, at det kun var barnets klasse, som skulle sendes hjem, men ud fra et forsigtighedsprincip lukker vi nu hele skolen.

Foreløbigt er der ikke lagt planer for, om eleverne bliver sendt hjem med en stor bunke lektier, de kan arbejde med, når nu skolen er lukket. Mere information herom vil følge, siger Rikke Jensen.

Børnehave lukkes ikke

Blæsenborgskolen huser ifølge skolens hjemmeside elever fra 0. til 6. klasse, og på samme matrikel ligger vuggestue og børnehave.

Børn i børnehaver, der har søskende på Blæsenborg, er i andet led, hedder det ifølge Lolland Kommune.

Rikke Jensen forklarer, at Styrelsen for Patientsikkerhed opererer med to niveauer. Første led er dem, som har været i direkte kontakt med en smittet. Andet niveau vil i tilfældet med Blæsenborgskolen være forældre og søskende til de børn, som har været i kontakt med smittede.

Børnehaverne lukkes derfor ikke. Bekymrede forældre kan dog vælge at holde deres børn hjemme. Det gælder også elever på Borgerskolen i Maribo, der har søskende på Blæsenborgskolen.

Det betyder, at børnene kan blive i samme bygning, fra de starter i vuggestue, til de går ud af 6. klasse.


Nyhedsoverblik