¨

Elev mødt af tæskehold udenfor skole

En 19-årig elev blev i går mødt af fire voldsmænd uden for Uddannelsescentret i Nakskov. Foto: TV ØST

En elev blev i går mødt af fire voldsmænd uden for Uddannelsescentret i Nakskov.

En 19-årig gymnasieelev fra Nakskov fik skader i baghovedet, da han i går blev overfaldet udenfor Nakskov Uddannelsescenter, fortæller lokalpolitiet i Nakskov til folketidende.dk

Den unge mand blev klokken 12.43 udenfor afsnit 3 passet op af fire mænd, der overfaldt ham og fik ham væltet omkuld og han blev mødt med slag og spark. Der blev fundet en kniv på stedet, hvor overfaldet fandt sted, men den har ikke været brugt imod den 19-årige. Ingen af de mistænkte går på skolen, skriver folketidende.dk

Ifølge politiet har den 19-årige oplyst, at han har et uvenskab med en person, der var blandt de fire gerningsmænd.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App