Ejer havde anmeldt brandtrusler

Ejeren af en række ejendomme på Lolland, der blev sat ild til går, har tidligere anmeldt trusler om mordbrand til politiet. Det fremgår af en mail til TV2 ØST.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandfolk måtte fredag morgen mellem klokken 05.00 og 09.00 rykke ud til fire brande i fire ejendomme.

De fire ejendomme er ejet af den samme mand, og så sent som den 21. november skrev han en anmeldelse til politiet med overskriften Anmeldelse om trusler på livet og trusler om mordbrand.

Mailen er stilet til adressen ssj@politi.dk, som tilhører Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Af mailen fremgår det blandt andet, at en navngiven person har truet med at brænde samtlige af mandens ejendomme ned på Lolland.

I går anholdt politiet en person - formentlig den person, som er nævnt i mailen. Han er løsladt igen, men fortsat sigtet i sagen.


Nyhedsoverblik