Efter 80 år ude af drift: Historisk museum kan nu vise komfurernes Rolls Royce frem

Hos Reventlow-museet Pederstrup på Lolland er der glæde: Et fyldigt komfur ældre end fra 1858 er blevet istandsat og er nu klar til pandekagebagning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bil er ikke bare en bil. En traktor er heller ikke bare en traktor.

Det samme kan man sige om et komfur: Et komfur er så sandelig heller ikke bare et komfur – spørg bare på Reventlow-museet Pederstrup på Lolland.

Efter års fodarbejde og en renovationsperiode henover vinteren er museets brændekomfur i kælderen blevet sat i stand, og søndag blev det for første gang i 80 år taget i brug. Der blev kogt hønsekødssuppe og bagt pandekager på det.

quote Jeg tror, det er Danmarks størst fungerende jernkomfur, og jeg mistænker, at det faktisk også er det ældste

Louise Sebro, museumsinspektør

Alt tyder på, at det blev installeret første gang før 1858, og for de komfur- og historieelskende er komfuret et sandt vidunder: Det har to ovne, to stege-blus og et varmeskabsområde. Derudover to varmvandsbeholdere, en grukedel og to vandudtag, der er sindrigt forbundet af et opmuret rørsystem.

Altså et komfurenes Rolls Royce, for nu at blive i køretøjsterminologien.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger museumsinspektør Louise Sebro (th.) om det nyrenoverede komfur i baggrunden.
- Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger museumsinspektør Louise Sebro (th.) om det nyrenoverede komfur i baggrunden. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Jeg tror, det er Danmarks størst fungerende jernkomfur, og jeg mistænker, at det faktisk også er det ældste.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger museumsinspektør Louise Sebro.

EU-fond har støttet fuld kælderrenovering

Det er ikke blot komfuret, der er blevet sat i stand. Hele kælderen på Reventlow-museet Pederstrup, der er koncentreret omkring statsmanden og reformatoren C.D.F. Reventlows liv i 17- og 1800-tallet, er blevet renoveret. 

Renoveringen er støttet af en EU-fond, som har bevilget over en million kroner. Komfur-istandsættelsen alene har kostet over 100.000 kroner. 

Men det giver god mening, mener Louise Sebro.

- Vi kommer ikke til at bruge moderne ovne. Allerhelst vil vi bruge det gamle, så folk kan komme helt tæt på og næsten føle, at de var med, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

På Reventlow-museet Pederstrup på Lolland har man sat det 80-årige gamle brændekomfur i kælderen i stand.
På Reventlow-museet Pederstrup på Lolland har man sat det 80-årige gamle brændekomfur i kælderen i stand.

Fremover på søndagene vil komfuret bliver tændt for besøgende. I skolernes sommerferie sker det også på tirsdage. 


Nyhedsoverblik